Flere nyheder

 
Musik
Svedig bluesrock fra Billy Cross

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Svedig bluesrock fra Billy Cross
Tir. 13. mar. 2012

Billy Cross' "The Dream Hasn't Changed" er et album, som ikke overraskende byder på svedig bluesrock af bedste kvalitet. Den dansk /amerikanske sølvræv sætter med sine solide riffs og sin sprøde stemme en fed streg under, at han er kongen af den rockede blues i Danmark

I Danmark sidder en bluesmusiker, som har spillet sammen med både Bob Dylan og Meat Loaf. Navnet er Billy Cross, og han er nu ude med sit første soloalbum siden 2009. Albummet The Dream Hasn't Changed er Billys fjerde album i eget navn.

Ikke overraskende byder det nye album på storslået bluesrock, som automatisk / telepatisk bringer fødderne i taktfast bevægelse mod gulvet. Det er svedigt, det er råt og det er befriende godt. På det nye album har Billy Cross udover sine faste legekammerater, Flemming Ostermann og Henrik Askou, også fået hjælp fra ingen ringere end Aske Jacoby, som er en af Danmarks absolut bedste guitarister.

The Dream Hasn't Changed har Billy Cross arbejdet ud fra et helt fast koncept, som paradoksalt nok handler om frihed:

"Vi har bestræbt os på at indspille pladen, så den afspejler, hvordan vi lyder live. Der er skruet op for rocken. Den nye plade er mere usminket, og produktionen er beregnet til at lyde som 1968. Jeg ønskede, at musikken skulle lyde som den gjorde i gamle dage uden alle de effekter, som i dag kan få musikken til at lyde, som den har været igennem en audioversion af Photoshop", fortæller Billy Cross.

Man kan kalde det nye udspil for et back to basics album, og det er da også den store kvalitet ved dette udspil. Man kan dog kritisere, at der heller ikke er noget nyt under solen. Man får, hvad man forventer. Men er det egentlig så skidt, når man kun kan forvente gode ting fra guitaristen med den tydelige medfødte amerikanske accent, Billy Cross?

Udgivet 12. marts 2012 på Target Records