Hannah Schneider byder på sit nye album "Me vs. I" til kamp mod sig selv. Ikke overraskende vinder hun kampen stort, og resultatet er et intelligent popalbum med international lyd. Schneiders status som en af de mest spændende kvindelige kunstnere på den danske scene, bliver solidt cementeret på dette album.
I tiden omkring udgivelsen af Hannah Schneiders nye album Me vs. I har journalister kæmpet om, hvem der kunne lave det bedste spin off af DR2 programmet So Ein Ding, når de har skullet interviewe den albumaktuelle sangerinde. Mere end selve musikken har de fleste interviews drejet sig om Schneiders forbrug af mere eller mindre obskure instrumenter og gadgets. Og indrømmet, det er da interessant, at en dansk sangerinde betræder nye instrumentale græsgange, når hun skaber sin musik. Men vigtigst er musikken, og musikken er god.
På Me vs. I er det en afdæmpet Hannah Schneider, man møder. En Hannah Schneider, der formidler de let dystre tekster med sin lyse stemme, der til tider bringer minder om en Randi Laubek fra starten af dette årtusind. Schneider er dog utvivlsomt helt sin egen, og det er svært ikke at lade sig drage ind i hendes univers, når man hører numre som "Fences" og "Sometimes I look around", som er to af de stærkeste numre på albummet.
Sjældent møder man en ny udgivelse uden at man kan tale om svagheder, og det er heller ikke tilfældet her. For selvom man får serveret en 12 retters menu af god musik og flotte stemninger, så kører man lidt træt i længden. Trommelyden bliver en anelse blød og Hannah Schneider bliver en kende for afdæmpet. Man trænger lige til at få rusket øregangene rene, når man er nået halvt igennem albummet. Denne forløsning udebliver, men det ændrer ikke ved, at vi i Hannah Schneider har en popsangerinde med et internationalt snit og en stor karriere foran sig.
Udgivet 20. februar 2012 på Mermaid Records
