Flere nyheder

 
Film
Lady & Vagabonden

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Lady & Vagabonden
Fre. 23. mar. 2012

Tegnefilm når det er allerbedst! Lady & Vagabonden er ikke bare en klassiker i Disneys salgskatalog, men en vaskeægte filmperle, som tåler gensyn efter gensyn...

Lady & Vagabonden er den femtende film i perlerækken af Disney-klassikere - og en af de allermest vellykkede. Den er tegnet i en udpræget naturalistisk stil, hvor hundene ligner hunde og miljøet er Disneys eget foretrukne, den amerikanske 'smalltown' omkring år 1900. Selvfølgelig i en smukkere, sødere og sjovere udgave en virkeligheden - det er det, de animerede film er til for. Filmen er et pragteksempel på Disneys formidable evne til at gøre en hund endnu mere 'hundet' og samtidig mere menneskelig, end den er i virkeligheden; Stregen er absolut tro mod menneskets bedste venners fysiske kendetegn kombineret med en sublim sans for detaljer i både menneskers og dyrs blikke, kropsholdninger og udstrålinger.

Den romantiske fortælling om den yndige cocker spaniel Lady og den charmerende gadehund Vagabonden udkom i 1955. Dens mest berømte scene er spaghettiscenen, der vises hvert år i Disneys Juleshow på DR. Ingen anden filmscene kan portrættere forelskelse som denne.

Fortællingen om mødet mellem de to hundemodsætninger byder på et mindre identitetsdrama for enehunden Lady, da et lille menneskebarn kommer verden. En historie, som storesøstre og storebrødre vil kunne finde sig selv i. Historien handler også om venskab, om at høre til, om tillid og kærlighed og om ikke at føle sig elsket.

Det eneste, man kan ærgre sig over i denne 'diamond edition' er at de danske stemmer fra 1955 ikke er taget med som et valgbart lydspor. De gamle Disney-klassikere blev genudgivet på VHS med nye danske indtalinger, og det var denne nostalgikers håb, at en nyudgivelse ville indebære muligheden for at høre Buster Larsen som Vagabonden og Ghita Nørby som Lady ligesom i de gode, gamle dage. Men ak! Den feature har endnu ikke indfundet sig - man kan jo håbe, det kommer en dag...