|
|
Det er en meget ambitiøs skitse, der ligger til grund for Christoffer Carlssons anden roman. Men udførelsen er nærmest gået i stå, flere steder i processen. Bogen vil en masse, men opnår ikke meget af det.
Hovedpersonen er ung filosofistuderende, som ser tilbage på en sommer, der var skelsættende for ham og hans venner. Det lader til at være meningen at denne fortælling skal være både uhyggelig og moralsk udfordrende for læseren undervejs. Men det er ikke tilfældet i denne bog, der har potentiale til at være en interessant provinsroman for de unge læsere om livet i en svensk landsby med dertilhørrende klaustrofobi, identitetskrise og falsk tryghed.
I stedet vælger Carlsson at gå ud af en for forfatteren temmelig farlig vej; nemlig i retning af Dostojevskijs evigt aktuelle Forbrydelse og straf fra 1866, som går under den ærefulde titel 'verdens bedste kriminalroman'. Carlsson lader grådighed være katalysator for karakterernes forbrydelser, mens hovedpersonens tanker omkring skyld og uskyld er det, der binder erindringerne sammen.
Det har på ingen måde den samme dragende effekt, som Dostojekskij formår at fremmane med en intelligent og psykopatisk hovedperson. I stedet er det såresimpelt i Den enøjede kanin: En gruppe unge mennesker bryder loven, og de er pissehamrende skyldige. De burde have stoppet sig selv og hinanden i første omgang -der er ikke nogle grå zoner - og det er møgærgerligt, at de ikke bliver afsløret af politiet. Den overfladisk reflekterende filosofistudernede bringer ikke nogle interessante tanker på bordet, og der er intet forsonende ved hans person eller nogle fascinerende psykopatisk træk, som gør at læseren skal engagere sig i det postulerede dilemma.
Den læser, der vil få mest ud af denne roman, må være en filosofiinteresseret 17-årig, som ikke er blevet hærdet af for mange krimier endnu, og som måske kan finde en anelse uhygge mellem Den eneøjede kanins 448 sider.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Christoffer Carlsson: Den enøjede kanin
Cicero, 448 sider
ISBN: 8763824523
