Den amerikanske film The Help har på dansk fået titlen Niceville. Det er et stykke underprioriteret USA-historie, som er kommet ud til et bredt publikum først med bestseller-romanen af samme navn og nu med en tredobbelt Oscar-nomineret helaftensfilm.
Niceville er simpelthen en rigtig god film! Den har fænomenalt skuespil, gode dialoger og karakterer, som engagerer. Den byder på humor, alvor og charme. At filmen har fået blandede modtagelser i USA og herhjemme overrasker ikke. Denne type film vil altid kun stemples med ordnene 'politisk korrekt', hvilket kan tolkes som alt fra kedelig sødsuppe til kommunistisk propaganda alt efter øjenene, der, læser og hænderne, der skriver.
Nu er Niceville udkommet på DVD og Blu-Ray, og det må være tid til at se tilbage på de ord, filmen har fået med på vejen. Herhjemme har anmelderne stort set allesammen været enige om, at skuespillet er glimrende og at der er sødme og charme nok til at tilfredsstille alle, der elsker feelgod film. På film.guide.dk stemte anmelderen i en af de amerikanske klagesange om filmen, nemlig at den er racistisk fordi den fremstiller de sorte som gode og de hvide som onde. I Jyllands-Posten gik kritikken ud på, at filmen ikke tør vise et virkeligt råt og brutalt billede af datidens virkelighed.
Men er disse kritikpunkter egentlig på sin plads? Historien foregår i Mississippi i 1962. En ny racelov har gjort adskillelsen af sorte og hvide ulovlig, hvilket får utrygheden og vreden til at summe i begge lejre. filmen sætter fokus på forholdet mellem de hvide overklasse-kvinder og de sorte tjenestepiger.
Ku Klux Klan er trussel, der ligger under overfladen og hverken nævnes med ord eller vises i billeder. I stedet portrætteres en grundlæggende angst for at træde ved siden og få for meget opmærksomhed med "interracial" adfærd. Derfor er det noget at vovestykke, når den unge hvide, overklassepige Skeeter vil interviewe en flok sorte tjenestepiger om deres job og deres posistion i samfundet. De to tjenesterpiger Aibileen og Minny samler modet til at fortælle om alle aspekterne set fra deres synsvinkel.
Men filmen bliver ikke snævertsynet af den grund. Tvært i mod er der plads til nogle vidt forskellige kvinderoller; der er the poor white trash girl, som heller ikke just danser på roser gennem livet, der er overklassepigen, som ikke ønsker at blive gift med den første og bedste men i stedet vil skabe en karriere og tjene sine egne penge, der er den rapkæftede tjenestepige, som udsættes for hustruvold og de hvide forkælde møgtøser, som arver sine tjenestepiger fra forældrene ligesom slaver.
Det kan godt være, at nogle anmeldere hellere havde set en film om lynching og brændende kors, og mørke billeder af angste blikke. Det kan også være at nogle anmeldere ikke kan lide, at der grines tjenestepigerne i mellem, når de passer deres arbejdsrutiner hver eneste dag. Og det er meget muligt, at nogle mennesker vil finde det irrelevant at vise dagligdagen i en husholdning, som den udspillede sig mellem den hvide arbejdsgiver og det sorte tyende. Men det er lige præcis det, som gør filmen genial. Det er uendeligt vigtigt at høre om den daglige rutine for at forstå en historisk periode. Det er ubeskriveligt vigtigt at kvindernes side af historien fortælles selvom de bare var hjemmegående husmødre og tjenestepiger. Og det er ganske elegant at gøre det i colorgradede billede med stribevis af comic reliefs.
Og hvad angår kritikken af de gode sorte og de onde hvide, er det helt hen i skoven. Kan man ikke tåle at se en film, hvor den mest ubehagelige karakter er hvid, så trænger man i allerhøjeste grad til at se en film som Niceville.
Niceville ude på DVD og Blue-Ray fra Disney
