|
|
Lars-Løve til søs og Lars-Løve og hyphesten er godnathistorier for de 4-6-årige. Dorte Karrebæk, som har illustreret flere børnebøger, har givet Lars-Løve liv og formår at skabe billeder, der hvor sproget ikke rækker.
Lars-Løve er en kramme-løve og bor sammen med pigen Boel og hendes familie. Lars-Løve lever sit liv i et parcelhuskvarter og drømmer sig væk til den afrikanske savanne under sine elskede middagslure. Og så har han en løvemanke, der er gulerodsfarvet, selvom han hellere selv beskriver den umiskendelige orange grøntsagsfarve som bøf-farvet.
I de to bøger om Lars-Løve rejser han til Grækenland, besøger et museum, bliver bortført af en hund, er uønsket passager på en vild hest og meget mere. Og alt dette lover jo i virkeligheden godt for en børnebog. Men lige når det hele begynder at blive spændende, når hunden har placeret Lars-Løve alene på bakketoppen, når hesten er løbet væk med Lars-Løve ovenpå, når bagagebåndet i lufthavnen ser ud til at sluge både bagagen og Lars-Løve, og når han bliver glemt i en skuffe på museet, og familien for længst er trillet videre på udflugt, så .. henter hunden Lars-Løve igen, hesten holder pause, bagagebåndet stopper, Boel vender tilbage til museet, og så stopper alt det, der kunne have været så spændende og eventyrligt. Og havde der været en edderkop eller to, da Lars-Løve blev hejst ned i en dyb brønd på Grækenlandsturen, var Lars-Løve sikker på, at han nok skulle have klaret dem. Men det var der ikke.
Handlingen kan opsummeres i denne sætning fra familiens cirkustur: "Men lige så pludseligt det var begyndt, var det hele overstået". Det er netop her, problemet ligger. For handlingen kommer aldrig i gang. Alting er lige nær og næsten. Og slår altså hverken mand eller tøjløver af hesten.
En for tydelig fortæller, der selv beretter om alt det pludselige, der sker, en forsigtig tøjløve og en snusfornuftig pige. Det er svært at skabe spænding ud af. Men selvom Lars-Løve er en tam én af slagsen, så behøver bogen ikke at være det. Heller ikke selvom man bor i et ganske almindeligt hus på en ganske almindelig vej. Hvis bare hesten får lov at løbe lidt længere, bagagebåndet får lov at køre videre, og Lars-Løve får lov at overnatte i museet. Hvad kunne der så ikke ske af fabelagtige hændelser?
Der, hvor sproget bliver for forklarende og snusfornuftigt, tager Dorte Karrebæks tegninger til gengæld over og skaber de billeder, læseren længes efter. Når vi læser, at det gulerodsfarvede hår "flød rundt om Lars-Løve" på en ufrivillig tur i havet, ser vi med Dorte Karrebæks streg, hvordan den sparsomme manke måske ikke ligefrem "flyder", men så i hvert fald fordeles - på sådan ca. 25 stride streger. Det er i illustrationerne, at fortællingen får det lag af skævheder og finurlige hændelser, som den sprogligt mangler.
Bøgernes omslag er indbydende at se på med bolsjestriber og stærke farver og så selvfølgelig illustrationerne af den lettere slatne og charmerende savanne-tøjløve.
Lars-Løve er en sød løve. Og mange børn kommer sikkert til at holde af Lars-Løve ikke mindst - eller måske især - på grund af Dorte Karrebæks fine tegninger af den bedagede og knap så hårfagre løve.
Men historierne mangler altså noget bid og noget brøl.
Hans Hansen og Dorte Karrebæk: Lars-Løve til søs
Høst & Søn, 112 sider
ISBN: 9788763822664
Hans Hansen og Dorte Karrebæk: Lars-Løve og hyphesten
Høst & Søn, 128 sider
ISBN: 9788763822671
