Rachmaninovs 3. klaverkoncert og Tjajkovskijs 4. symfoni var sammen med Sibelius' Finlandia på programmet, da den russiske pianist Andrei Pisarev og dirigenten Alexander Vedernikov gæstede Musikhuset i Aarhus den 12. og 13. april.
At det overhovedet er menneskeligt muligt at spille Rachmaninovs 3. klaverkoncert er ikke til at forstå. Så ubegribeligt vanskelig er den. Så kompleks, så vanvittigt hurtig. Lige så naturstridigt er det, at noget, der netop er så kompleks, samtidig er så umiddelbart smukt. Fra det poetisk svævende tema i førstesatsen gennem de krævende løb op og ned ad klaviaturet og til de rytmiske stød midtvejs i førstesatsen, hvor klaver og orkester synes på den ene side at spille en smule forbi hinanden, men på den anden side følger hinanden perfekt og driver musikken frem i dramatiske ryk. Kender du ikke Rachmaninovs 3. klaverkoncert, så gør dig selv den tjeneste at finde den på youtube - så får du både et indblik i, hvor krævende og hvor smuk, den er.
Den russiske pianist Andrei Pisarev leverede koncerten uden nykker, kast med hovedet eller dybe suk. Han lod hænderne tale, og de gjorde de så til gengæld med fuld overbevisning. Det er en smagssag, hvad man mener om musikeres gestikuleren og anden staffage under en koncert. Jeg kunne personligt godt have brugt lidt mere fra Pisarev. Gestikken, hvis den ikke overdrives, vidner om indlevelse. Ikke at hverken teknik eller melodiøsitet fejlede noget, men jeg vil gerne kunne se på en musiker, at han nyder at levere koncerten, og det kunne man ikke på Pisarev - før det hele var veloverstået.
Hvad der manglede af gestikuleren hos Pisarev fik man til gengæld i rigt mål af den fremragende, russiske dirigent Alexander Vedernikov, tidligere chef for Bolsjoj Teatret i Moskva, og ligesom Pisarev med en strålende karriere i koncerthuse verden over. Vedernikov dirigerer med de bare næver - altså uden brug af dirigentstok. Uden at bruge store armbevægelser ser det ud, som om han ælter musikken frem med skiftevis knugede og åbne hænder. En fornøjelse at være vidne til.
Anden del af programmet var helliget Tjajkovskijs 4. symfoni. Mindre umiddelbart iørefaldende end Rachmaninovs 3. klaverkoncert, men bestemt ikke mindre smuk og dramatisk.
Sibelius: Finlandia, opus 26
Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 3, opus 30, d-mol
Tjajkovskij: Symfoni nr. 4, opus 36, f-mol
Koncert i Musikhuset 12. og 13. april 2012
