Foto: Natascha Thiara Rydvald
Det Kgl. Teaters husdramatiker Jokum Rhode tager livtag med sine barndomserindringer om ABC Teatrets sovekammerfarcer og 70ernes sengekantskomedier. Man frygter en nostalgisk fejring af den mørnede erotika, som Rhodes ven digteren Søren Ulrik Thomsen ofte besynger. Resulatet er dog en blændende farce, der hellere morer end pirrer.
Hvis man er gået i teatret og oprigtigt satser på en opdateret version af fortidens sengekantsfilm, må Har-har-har De set min kone? være en skuffelse. Det starter ellers lovende ud, da stykkets to par tjekker ind i de tilstødende værelser på hotellet Ye-auld-Knightsbridge, der skal lægge scene til et muntert partnerbytte.
Teaterchefen og hans unge skuespillerinde-hustru skal om natten bytte partnere med den marxistiske dramatiker og hans kone, der er børnebogsforfatter. Der er rigeligt med dobbelttydige samtaler, der til enhver tid kan afbrydes med et "Det sagde hun også igår". Selvfølgelig har børnebøgerne også titler som "Lille Peter står op" og "Mis får besøg". Da det endelig bliver tid til den forløsende partnerbyttescene, står det dog helt klart, at komikken i den grad vinder over erotikken.
Allerede da forestillingen afbrydes af Henning Jensens forklarende voice-over, aner man, at grænserne mellem forestillingens metaniveauer er langt mere sammenfiltrede end i den beslægtede Hvem myrdede Regitze Rio? Da der først bliver afsløret en varulvehånd, stikker forestillingen helt af. På den grotesk lattervækkende måde.
Har-har-har De set min kone? handler i den grad også om livet bag scenen i den mere anløbne del af branchen. Emnet lægger an til socialrealisme, men i hænderne på en syret rendestensromantiker er det næsten endnu mere forfærdeligt, når skuespillerinden efter tæppefald prostituerer sig på et ubemandet døgnhotel bag Tårnby plads i stedet for at vende hjem til sin søn. Alligevel panikgriner man, fordi det i forestillingens univers også er helt forfærdeligt morsomt.
Jokum Rhode fans vil generelt ikke gå forgæves. Her er referencer til forgangne travcafeer, sølle eksistenser, dyret i mennesket og helt vidunderlige navne. Mange af temaerne går igen i figuren Vuf-Vuf Rufus, en usædvanligt behåret sovekammerstjerne. Det uformelle setup og den hurtige prøvetid klæder i denne anmelders øjne Jokum Rhode bedre end Store scene, hvor han eks. opførte Manson.
I Har-har-har De set min kone griner publikum i den grad med stykket. Andet er også umuligt, specielt efter Marie Dalsgaards "jeg-spiller-lige-fuld"-optrin.
Har-har-har De set min kone? fra 16-24. maj, Skuespilhuset.
