|
|
I anledning af 100-året for Herman Bangs død, er hans lystige lille roman; Sommerglæder fra 1902 netop genudgivet som en smuk pocketsize hardback med glimrende efterskrift af Hakon Stangerup.
Den er gammel, historien om provinsen overfor københavnerne, og den findes i rigtig mange versioner. Herman Bangs foregår i et hektisk døgn på et slidt, fattigfint sommerpensionat i Østjylland. Det bliver drevet af ægteparret Brasen, der skylder penge i hele byen og er på randen af fallit. Den sommerdovne stemning dominerer i starten, inden det overvældende ryk-ind af de længe ventede sommergæster. Et indtog som pensionatet på ingen måde er gearet til, på trods af at det er det, de skal leve af.
De velhavende storbyturister står i skarp kontrast til de jævne gæstgiverfolk i både tøj, vaner og krav, og Fru Brasen kæmper en brav kamp for at få det hele til at glide. Hun hundser afsted med sin gamle mor, sin dovne mand, den evigt løbende stik-i-rend-dreng og hvem hun ellers har ved hånden. Stakkels Fru Brasen bliver hængt ikke så lidt ud, men Bang skåner ingen. Borgerskabets overfladiske snobberi får ligeledes med grovfilen, og dette udgøres ikke kun af de tilrejsende. Provstens frue "der bestandig ombar sin ægtefælles højkirkelige overbærenhed portionsvis" bekymrer sig bl.a. over, om ikke det store leben vil være med til at prostituere byen.
Som læser muntrer man sig kosteligt over den bidende sarkasme i beskrivelsen af personer og tidens klasseskel, ondskabsfuldt satirisk som det er. Byens fine folk, konsulen, lægen og apotekeren er pludselig ikke lige så fine, når der er besøg fra København. Den lille by vil gerne være med på noderne, men de rige opfatter mere stedet som en landlig kullisse, man ikke for alvor kan tage seriøst. Til ballet om aftenen, hvor alle er samlet, lyder det eks. fra generalkonsulinden; "Hvor det egentlig er underligt at sidde og se på alle de mennesker, som ikke hører os til... det er dog altid som at være på komedie."
Litterært løfter romanen sig også ved de filmisk panorerende greb og med sit væld af samtidige replikker. At lade de mange personers samtaler foregå i munden på hinanden gør, at man som læser til tider skal holde tungen lige i munden og notere sig, hvor meget der også tales forbi hinanden. Der bliver pralet med udenlandsrejser, sladderen går og på den måde gives et humoristisk indblik i samtaleemner, kutyme og livsstil i starten af det 20. århundrede, som i en aktuel kontekst oplagt spejler vores nutid. Gad vide om ikke Martin Kongstad har læst Sommerglæder, inden sin debut; Han danser på sin søns grav (2009), hvor også han skånsesløst tager livtag med et priviligeret persongalleris ragen rundt i sommer-Danmarks Nordsjælland.
Bogen er et komma i Bangs imponerende forfatterskab, men det er et fint læseværdigt klassiker-komma - stadig underholdende her 110 år efter.
Herman Bang: Sommerglæder
Rosinante, 174 sider
ISBN: 978-87-638-2014-1
