Kim, Jesper, Susanne og Ylva. Fire unge udkantssvenskere fulde af længsel og næsten blottede for muligheder. "Udyret" er et stærkt bud på den socialrealistiske film anno 2012.
Kim er prøveløsladt, har et arbejde, en kæreste og en drøm om at flytte i rækkehus og leve et helt normalt liv. Men både arbejdsgiver og kæreste har svært ved at se ud over hans fængselsdom og hans dybt kriminelle far, som han er nødsaget til bo hos pga. pengemangel.
Jesper bor i en kasseret rutebil, som næppe kan have den højeste husleje. Alligevel er cyber-prostitution den eneste mulighed, den småkriminelle Jesper kan finde, indtil Kims far tilbyder ham et job.
Susanne bor hos sin mor i en lejlighed. Hun øver sig, men bliver ikke ansat som pole dancer i den lille bys nyeste klub. Samme dag Susanne får afslag fra klubben, bedyrer hendes mor, at det er tid til at begynde at betale husleje.
Ylva er vokset op med nyreligiøse idealer i en sekt a la Faderhuset, som forsager sex udenfor ægteskabet og dyrker autoritetstro og lydighed - og dæmonuddrivelse af de, der ikke føjer sig.
De fire unge menneskers liv fletter sig ind i hinanden og fortæller en medrivende og nødvendig historie om en underklasse i et land, der, som Danmark, ynder, at lade som om klasseskellene er en saga blot.
Filmens rå billeder og stærke skuespilpræstationer bærer Udyret højt og flot udenom enhver form for dom over karaktererne. Der bliver heller ikke peget fingre af repræsentanter fra 'systemet' eller 'overklassen'. Det er en vellykket skildring af, hvor svært det er at undslippe den sociale arv.
Udyret vil naturligvis være en torn i øjet på alle, der ikke anerkender, hvor ubeskriveligt hårdt arbejde det er, og hvor enormt store mængder held, der skal til, for komme ud af fattigdom, desperation og kedsomhed. Det er ikke nok at få sig et arbejde, hvis arbejdsgiveren konstant tror, man er ligesom sin nynazistiske og hardcore kriminelle far. Det er ikke nok at ønske sig væk fra et fastlåst område, hvis der ikke er brug for en nogen steder i verden. Og det er ikke nok at søge intimitet og nærhed, når man har et alt for hårdt prøvet forhold til kærlighed, sex og nære relationer.
Filmen er alt andet end feel good, men den er solid og medrivende og absolut seværdig. Martin Jern og Emil Larsson, som har skrevet og instrueret filmen i et håb om at forstå meningsløs vold og kriminalitet, må siges at have opnået sine mål. Og forståelsen bringes videre til alle, der vil se hvordan et udyr kan se ud 2012.
