Flere nyheder

 
Musik
Torsdagskur i Roskilde

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Torsdagskur i Roskilde
Søn. 8. jul. 2012

Engelske The Cure var i absolut topform og leverede endnu en magtpræstation på Roskilde Festivalens store scene, da de torsdag aften beværtede med en tre time lang koncert.

Kellermensch
The Cure var torsdagens andet band på Orange Scene. Åbningen stod danske Kellermensch for. Og det roste band gjorde en fin figur på den meget store scene. Nok havde de lidt problemer med at få deres skramlede, mørkrandede rock langt ud over scenekanten, men de gik til tjansen med sammenbidt energi og vilje. Kellermensch er på ingen måde det mest mainstream-orienterede danske band med den allerbredeste appeal, men at give dem denne specielle mulighed for at sparke Orange i gang, var både fortjent og modigt.

The Cure
The Cure er et band med et usædvanligt live-renommé. Havde man oplevet dem før, så vidste man, at der var en mulig stor og i hvert fald voluminøs oplevelse i vente. Og The Cure levede i fulde op til de mest højtravende forventninger. Da Robert Smith og co. entrerede scenen klokken 21, satte de gang i en maratonkoncert, der var rig på bandets lange karrieres highlights samt en håndfuld sange af den mere overraskende slags.

Fra en lidt tilbagelænet start med tålmodigt indspil, slap The Cure løbende mere og mere nerve og energi ind i sættet. Og som sange som "Pictures of You", "Play for Today", "A Forest", "If Only Tonight We Could Sleep", "The Kiss" og "Friday I'm in Love" bliv smidt med løs hånd af et stigende intenst og godt tunet band, så kunne man ikke får nok.

The Cure leverede et sæt på cirka 35 sange og det var ikke en for meget. Man måtte simpelthen bøje sig i støvet (ikke smatten) for endnu en toppræstation på dansk grund af dette eminente band. Smukt!