|
|
Med forord af Josefine Klougart og nyt fint omslag genudgiver Rosinante Virginia Woolfs Mrs. Dalloway fra 1925 i deres klassikerserie. Det er stadig en yderst interessant og forbavsende moderne roman.
Med en sproglig sublim stream of consciousness flyder vi ind og ud af personer fra det engelske high society såvel som mere jævne forbipasserende på gaden, i et London der er præget af første verdenskrigsstemning. Clarissa Dalloway er 52 år i romanens nutid, men der springes i tid og rum, og vi møder hende også som ung. Hun har giftet sig med den konforme Richard og dermed valgt det kølige ægteskab og priviligerede selskabsliv fremfor sin romantiske, uforudsigelige ungdomskærlighed Peter Walsh.
Bogens handlingskurve spænder over en dag, hvor vi følger Mrs. Dalloway bevæge sig rundt i Londons West End i færd med at planlægge et stort selskab samme aften. Det er et sjældent levende portræt med ubesværet adgang til hendes indre, og hun får plads til både at være sammensat, snobbet og rørende selvkritisk. Samtidig er et lige så udtalt indre liv på spil hos alle bipersonerne, som bevirker, at synet på Mrs. Dalloway yderligere nuanceres via deres skiftende og til tider modstridende syn på hende. Alt dette foregår imens Big Bens timeslag raffineret orkestrerer sammenhængen og betoner tidens fremadskriden.
Handlingen baseres således i stor grad på personernes psyke og indbyrdes relationer mere end på et egentligt ydre plot. Woolf har en eminent evne til at skabe disse associative tankerækker og beskrive bevidsthedsstrømmene indefra. Hun giver øjeblikkene fylde med sine sanselige metaforer, og indskriver en læser, der både skal være vågen i de evige bevidsthedsskift, men også må lade sig flyde med og forføre.
En forførelse Mrs. Dalloway selv ihærdigt prøver at modstå, da hun denne dag, efter mange år, igen møder sin gamle flamme Peter Walsh; "Tag mig med dig, tænkte Clarissa impulsivt... i næste øjeblik var det som om et spil i fem akter, der havde været meget spændende og rørende, nu var forbi, og hun havde levet et helt liv i disse fem akter og var flygtet, havde levet samen med Peter, og nu var det forbi. Nu var det på tide at bevæge sig... gå ud af teatret og ud på gaden..." Klougart taler om 'uskoede tanker' i sit forord, og det er et fint billede på Woolfs prosa, der bølger afsted.
Det hele er dog langt fra sprog og overflade. Der er stor spændvidde i bogens temaer, som rummer politiske, eksistentielle overvejelser om alt fra omskabelsen af livet til kunst, tabt ungdomskærlighed, feminisme, seksualitet og selvmord. Den traumatiserede krigsveteran Septimus, hvor vanviddet ligger levende på lur, kontrasterer Mrs. Dalloways bekymringer flot. Han plages af frygtelige syner, stemmer og angst og ender med at tage livet af sig, men hendes bekymring om grundlæggende at have levet sit liv forkert negligeres ikke, og det er det smukke ved Woolf. Kompleksiteten i verden og i os mennesker dyrkes med et utroligt skarpt og empatisk registrerende blik. Det umiddelbart overfladiske gøres indholdsrigt og nærværende og det utilgivelige selvmord - på den tid om muligt endnu mere tabubelagt - bliver en forståelig udvej.
Vi har her at gøre med en indfølings- og refleksionsevne af en anden verden i smuk symbiose med et sprogligt talent, der er få forundt. Undertegnede har for vane at læse med en blyant og sætte små stjerner, når sproget for alvor er lækkert. Der er fyldt med små stjerner i margin på denne bog, som anbefales på det varmeste.
Virginia Woolf: Mrs. Dalloway
Oversætter: Jørgen Christian Hansen
Rosinante, 182 sider
ISBN: 978-87-638-1698-4
