Lad mig sige det med det samme: mine forventninger var utroligt høje, da jeg modtog dette album, der ikke blot udmærker sig ved fængende melodier, som man kender dem fra den russisk-amerikanske singer-songwriter, Regina Spektors univers, men hele den æstetiske side er helhjertet og spændende.
For albummets cover, titel, farver og teksthæfte appellerer til dem, der godt kan lide musik, som ikke forsøger at efterligne den sound, der ellers dominerer musikscenen for tiden. Her er der plads til ballader, klavervirtuositet og en sangstemme, der tør eksperimentere og bruge alle facetter for at opnå de rette effekter.
Regina Spektor lægger vægt på den gode melodi og de gode arrangementer, hvor klaveret og vokalen er i fokus, og hvor elektroniske effekter (næsten) ikke anvendes. Et nummer som "Don't leave me" (Ne me Quitte pas) og åbningsnummerets "Small town moon" gør mig i glad, mens andre numre såsom "All the rowboats" adskiller sig bemærkelsesværdigt fra resten af albummet, for her er tempoet sat op, og her får melodierne et nærmest klassisk udtryk, kombineret med insisterende beats og støjende vokal.
Sangen "Patron saint" har med sit karakteristiske korarrangement en lyd, som i den grad markerer Spektors stil som ikke blot en dygtig sanger, men også som tekstforfatter, der får mig til at tænke på en kvindelig Teitur - og det er et kvalitetsstempel!
Mange kender nok bedst Spektors album Begin to hope (2006) med hittet "Fidelity", men hendes sjette studiealbum, What we saw from the cheap seats, kan sagtens måle sig med Begin to hope, for det er et fedt album til en sommer, der ellers er en smule grå, for Regina Spector formår at få mig i dansehumør og samtidig give mig lyst til at lytte nærmere efter og fokusere på detaljerne.
Dette album kommer til at blive min favorit denne (regnfulde) sommer!
What we saw from the cheap seats er ude nu på Warner Music
