Grønnegårds Teaterets opsætning af Willy Russells charmerende komedie Educating Rita blev en oplevelse af de store takket være Cecilie Stenspils forrygende spil som den videbegærlige og rapmundede Rita, fint sekunderet af Flemming Enevoldsens desillusionerede og fordrukne Frank. (Foto: Bjarne Stæhr)
Rita er frisør, gift med Denny, men utilfreds med sit liv og sit arbejderklassemiljø, og melder sig derfor til et kursus i engelsk litteratur på åbent universitet. Frank er i starten den uvillige lærer, især da kurset foregår i pubbernes åbningstid, men bliver efterhånden betaget og smittet af Ritas begejstring og grænseløse hunger efter at vide ALT om bøger og litteratur. Hun har en tyrkertro på at litteraturen kan hjælpe hende med at finde sig selv og få lidt mere mening ind i hendes liv.
Denny er hele tiden efter hende, fordi hun spiser p-piller, han forstår ikke at hun ikke er ellevild over at flytte til et større hus i et finere kvarter, men, som hun fortæller Frank, "jeg har behov for forandring og jeg vil have nogle valgmuligheder, og ikke den slags valg som Denny er tilfreds med, nemlig valget mellem 12 forskellige ølmærker. Han ser på mig og undrer sig over hvor den pige er blevet af, som han giftede sig med, men hun er væk og jeg har taget hendes plads."
Men Rita er selvfølgelig noget af en opgave for Frank, og en af de første ting, han må gøre hende forståeligt er, at bøger langtfra altid er god litteratur. Således er Ritas yndlingsforfatter, Rita May Brown, hvis navn hun oven i købet har taget, faktisk hvad Frank kalder triviallitteratur, dvs blottet for litterær kvalitet, og Barbara Cartland, som Rita nævner i et essay, da hun har fået besked på at referere til andre forfattere, får samme behandling.
Men Frank kalder også Rita for 'et frisk pust af liv' i det støvede universitetsmiljø, som han egentlig hader og som er grunden til at han drikker, men det vil Rita ikke høre tale om, hun er her for at lære, og Frank har værsgo at lære hende at blive lige så vidende som de 'rigtige' studerende. Så hun kæmper med essays om Ibsen og Chekov, men ser sig gal på Forster og hans Howards End, fordi der et sted står at 'man er ligeglad med de fattige.'
Ritas transformation fra ignorant arbejderklasse til dannet middelklasse siges at forløbe over 2 semestre, som må siges at være ultrakort, og på teatret går det selvsagt endnu hurtigere. Rita løber ind og ud af Franks kontor, hun skriver og klandres for en dybtfølt, helt igennem ægte analyse af Macbeth, da den er værdiløs i akademisk sammenhæng - og kort efter leverer hun et essay, der er helt på højde med akademisk standard.
Men disse sceneskift fungerer dramatisk over al måde, hvilket især skyldes Cecilie Stenspils eminente karakterisering af den gæve Rita, hendes gå på mod og totale engagement i livet, som ender med at smitte af på Frank. Og Flemming Enevold formår i sit portræt af denne livstrætte, fallerede digter nuanceret at vise, hvordan hans møde med Rita får ham til at vågne op og se på sig selv med friske øjne. De to mennesker fra helt forskellig baggrund hjælper faktisk hinanden til at finde sig selv, og det sker på en for os publikummer uafbrudt underholdende måde.
Educating Rita kan opleves i Odd Fellow Palæet frem til 25. august.
