Flere nyheder

 
Musik
Samsø Festival 2012

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Samsø Festival 2012
Tir. 24. jul. 2012

Onsdag 18. juli gik Samsø Festivalen, også kendt som Danmarks Hyggeligste, i gang. Og den lille festival kom rigtig godt fra start i solskin og med et publikum på tæerne, klar til fire dages musikalsk fest.

Onsdag
Kickstart på festivalens store scene var lagt i hænderne på Rasmus Nøhr, der leverede en afslappet og imødekommende start. Med sin singer/songwriter-pop fik Rasmus Nøhr gang i publikum og den gode stemning.

Inden at et af årets topnavne, nemlig L.O.C. aka Liam O'Conner, var programsat til den store scene klokken 20.15, var der lige mulighed for at opleve vinderen af årets Talentkonkurrence på festivalen - en konkurrence, der var afviklet samme eftermiddag. Og vinderbandet, der i år var Mettro fra Skive, greb chancen og gav den gas på scenen i Rullen. Well, de fremstod nok ligevel tæt på en af Skives helt store succeer, Dúné, men bandet er på trin et - så hvem ved, hvad det kan blive til.

Desværre havde regnen set sit snit til at afløse solskinsvejret, så da L.O.C. gik på, var det under våde betingelser. Men Liam viste sig ikke destomindre igen som en af Danmarks i særklasse mest sikre perfomere. Med et visuelt stærkt show og et lydtryk, der virkelig havde bund, fik L.O.C. og band smidt en god koncert. En stribe af af nye og ældre, egne numre + blandt andet noget fra Selvmord, bliv smidt professionelt ud over scenen. Svære betingelser, men godt gået!

Torsdag
På festivalens anden dag kunne man blandt andre opleve Michael Falch solo på Rullens scene. Og den rutinerede rockmusiker leverede et meget intimt, sympatisk sæt, der bestod af helt gamle sager fra Malurt-æraen samt solo-ting af nyere dato. Falchen havde et rigtig godt greb i de fremmødte, og med sin store rutine, talentet for den enkle sang samt en åbenlys spillelyst, kørte han koncerten sikkert i land.

Lidt senere var det så tid til Dúné på den store scene. Det unge band jo nærmest blæste igennem for nogle år tilbage, men der var godt nok ikke rigtig noget, der overbeviste denne dag. En tynd lyd og en anelse forkrampet performance var hvad det dette ellers tidligere så stærke band formåede at smide fra sig. De har stadigvæk nogle solide numre på cv'et, men denne torsdag fremstod de mere has-been end som ret meget andet.