Graham Greenes "Vor mand i Havana" fra 1958 kombinerer absurd farce og krimiplot med seriøse temaer som verdensfred og overvågning. Det er en charmerende cocktail den dag i dag - eller som Klaus Rifbjerg skriver i forordet; "Komik med tænder."
Graham Greene var med til at gøre thrillergenren alment accepteret, og det forstår man så udmærket, når man læser Vor mand i Havana. Det går over stok og sten med et hæsblæsende persongalleri på Cuba midt i den kolde krig. Den fredsommelige støvsugersælger Wormold, som lever alene med sin teenagedatter, hyres modvilligt som spion af den engelske efterretningstjeneste. Inden længe ser vores antihelt dog visse fordele ved situationen. Han begynder driftigt at fabrikere historier og opdigte medsammensvorne, så pengestrømmen fra det britiske Secret Service kan fortsætte. Sådan en teenagedatter er dyr i drift, og mere end noget får Wormold smag for sin lystløgn. "Det skønlitterære instinkt rørte sig i Wormold", som det så rammende beskrives.
Det er skruen uden ende. Paranoia og fantasi forenes i en absurd blanding, der bliver sværere og sværere at adskille; "Undertiden ængstedes han over den måde hvorpå disse mennesker voksede i mørket uden hans vidende... Der var øjeblikke da Wormold tænkte at det måske havde været lettere hvis han havde hvervet rigtige agenter." Wormolds selvopfundne spøgelsesagenter fungerer også som en skarp samfundssatire over datidens internationale stemning og koldkrigsfronternes hårdt optegnede fjendebilleder. Ligeledes sættes der spørgsmålstegn ved i hvor høj grad målet helliger midlet, hvilket ikke er en helt uaktuel problemstilling i forhold til vore dages overvågnings-debat.
Undervejs sender man Dan Turèlls krimier en kærlig tanke. Omend meget forskellige fra Graham Greenes på en lang række punkter, så var hans krimier også mere opsat på sort humor, farverige personager og lyssky miljøer end traditionel gådeopklaring. Vor mand i Havana skildrer forbilledligt 1950'ernes Cuba som et afslappet sted, der tiltrækker blakkede ry. Diktatoren Batista er endnu ikke væltet af Castro, og byens fordækte atmosfære emmer af romantiserede svundne tider. Samtidig leger en naiv fortællestil elegant kispus med læseren i underfundige betragtninger som disse; "De andre har ikke ladet ret meget blive tilbage som vi kan tro på - knap nok tvivlen. Jeg kan ikke tro på noget der er større end et hjem, eller på noget der er vagere end et menneske."
Vor mand i Havana er en charmerende alternativ sommerkrimi - perfekt til stranden - med lige dele lave skud fra hoften og højt til loftet. Hermed varmt anbefalet.
Graham Greene: Vor mand i Havana
Forlag: Sohn. 256 sider
ISBN: 978-87-91959-48-6
