Flere nyheder

 
Litteratur
Masken

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Masken
Tir. 7. aug. 2012

Fem nye skæbnefortællinger af en af vor tids sidste store fortællere Siegfried Lenz

Et maleri af en kvinde, der er så forførende, at kustoden føler sig tiltrukket af hende. En container fyldt med masker, der driver i land på den lille ø og vender op og ned på alting. Et skibsforlis, hvor kaptajnen må blive på den synkende skude, hvilket han efterfølgende skal hædres for. Den gamle forfatter og hans kone, som har mistet en søn - og filminstruktøren, der fortæller historien om en mand med usædvanlig god smag.

Vi møder menneskene, som de nu engang er - bag maskerne - men også som de gerne ville være. Siegfried Lenz har stor forståelse for vores små svagheder, men samtidig er han ikke blind for, at illusioner kan gøre os fremmede over for hinanden. I de mange pudsige, tankevækkende og rørende optrin viser Lenz gang på gang livets små poetiske detaljer udi tristessen og det finurlige.

Der er fra tid til anden en næsten Blixen'sk følelse i Lenz' nye noveller. Historien om kustoden, der forelsker sig i en kvinde på et maleri, virker næsten som et mandligt modstykke til Blixens novelle om en ung hustru, der bliver dødeligt jaloux på de smykker, hendes mand forærer hende. Hun vælger aldrig at bære smykker, ligesom den unge kone i Lenz' fortælling føler sig tvunget til at reagere på maleriet.

Dog kan det ikke siges, at novellerne i Masken har samme helstøbte finish, som novellemesteren Blixens smukke fortællinger. Men historierne er underfundige, tiltalende og elegant skrevet. Og de er så absolut et glædeligt gensyn for Lenz-fans eller et behageligt bekendtskab, for de, der endnu har forfatterens mange bøger til gode.

Køb bogen på Saxo.com

Siegfried Lenz: Masken
Oversættelse: Jacob Jonia
Hovedland, 122 sider
ISBN: 9788770703208