|
|
Første bekendtskab med Cat Powers nye album Sun er forsiden, der straks vækker associationer til Pink Floyds album Dark side of the moon. Også hos Cat Power pryder en regnbue albummets frontcover, mens en androgynt udseende Cat Power med kortklippet hår og et udtryksløst ansigt sætter dagsordenen for albummets indhold.
Referencen til Pink Floyd er nok ikke tilfældig, for hele albummet emmer af 60'er-lyd, synthezisers og imponerende vokalarrangementer, så havde man forventet den søde, blide og melankolske Cat Power, som hun var på album som The greatest, er dette album en skuffelse.
Sangen "Always on my own" har traditionel besætning med guitar og trommer, der minder om 60'er bandet The Doors' syrede udtryk og eksperimenterende stil. Er man interesseret i at opdage nye sider hos den dygtige sangerinde, er albummet en fornøjelse, hvor åbningsnummeret "Cherokee" med sin dominerende guitar forrest i lydbilledet, suppleres af rustikke beats tilsat elementer fra surfstilen. Lydbilledet er rent, kun vokalens effekter skærer igennem og sætter sit præg på udtrykkets lettere inciterende tomgang.
Særligt vellykkede er albummets vokalarrangementer, der er så meget i fokus, at Cat Power til tider selv drukner. På nummeret "3, 6, 9" anvendes autotune, hvor vokalen endnu en gang får fokus gennem en række effekter, der skaber en anderledes kontrast og korarrangementet fremhæves.
Cat Power søger tilbage til 60'erne og rockbands som Pink Floyd, og hun afprøver lydbilleder, der ikke ligner den Cat Power, man kender. Det lykkes til dels. Ideerne er interessante, men bliver for repeterende og kedelige på sigt.
Cat Power: Sun ude på cd fra Playground Music / Matador Records den 4. september 2012
