|
|
Mark Knopfler er tilbage med sit første dobbeltalbum som soloartist og 6. soloalbum i alt, siden han for snart mange år siden gik solo. Privateering opfølger Get Lucky fra 2009.
At kalde Privateering en konceptplade er nok at tage munden for fuld, men Praivateerings tekstunivers indeholder fortrinsvis historier om forskellige mennesker og forskellige steder både i Europa og U.S.A. Stilen er Knopfler'sk som man (måske) kender den. Hans soloplader er som regel noget mere afdæmpede end det, desværre, hedengangne Dire Straits men hans kompositioner og guitarspil har stadig det samme fingeraftryk, og det er et kvalitetsstempel i sig selv.
Med sig på Privateering har han et syvmandsband der blueser, folker og rocker sig igennem albummet. Hertil kommer at der er hele fem gæster, hvilket er med til at give pladen dynamik og liv. Et godt eksempel er plandens tredje nummer, "Don't Forget Your Hat", som svinger og groover rigtig godt. Albummets titelnummer, "Privateering", er blandt højdepunkterne, det starter stille, men udvikler sig glimrende med stille vers og fuldt band på omkvædet, c-stykket og outtroen. "Hot Or What" er mere up tempo og Tom Waits blueset med fortællinger.
På albummets anden disk kan følgende numre fremhæves: "Got To Have Something" der svinger derudaf med honky Tonk-agtigt klaverspil, blues strenge og mundharmonika, absolut et fint nummer. Næsten det samme er tilfældet med "Used To Could" som heldigvis er trukket en smule op i tempo, og det svinger bare fra start til slut. Faktisk er det tæt på at være det samme på "Today Is Okay", bare lidt mere afdæmpet.
Produktionen er glimrende, håndværket kan der ikke sættes en finger på og håndtering af instrumenter er brillant, men dette til trods, bliver helheden desværre bare lidt for meget af det gode. For undertegnede har albummet en tendens til at blive ensformigt og langtrukkent, og især fordi det er et dobbeltalbum, bliver det simpelthen for pænt og ufarligt.
Mark Knopfler: Privateering ude på cd fra Mercury Records/Universal Music den 3. september.
