|
|
Med forestillingen Revival, søger Wallmans, i deres dinner show i Cirkusbygningen, at genoplive gamle klassikere og tage publikum med på en fantastisk rejse gennem et 'spektakulært og overraskende' univers.
Wallmans tilbyder hvad man forstår ved "en aften ude". Dette indebærer velkomst med drink, inden man bliver ført til bords i det enorme, cabaretindrettede rum cirkusbygningen består af. Her får man serveret en 4-retters menu, med tilhørende drikkevarer, imens alverdens akrobatik, musical og anden underholdning udspiller sig både på scenen og blandt publikum.
I forestillingen Revival føres man igennem hits fra Bruce Springsteen og Whitney Houston til gamle klassikere af ABBA og Frank Sinatra, men også lidt nyt i form af Adele's store hit "Someone Like You" og "Falling Slowly" fra filmen Once. Det gøres i form af alt fra breakdance, musicalstil, akrobatik i luften på bedste cirkusmanér og mere klassisk cabaretstil.
Det er tydeligt, at Wallmans forsøger at favne rigtig bredt, både i form af det materiale de har taget i brug musikalt, indholdet i de forskellige performances og selvfølgelig i forsøget på at tilbyde 'en aften ude med det hele.' Herunder også opfordringen til publikum om at svinge med servietterne, danse og synge med. Inden showet starter står der blandt andet på storskærmene: "Please sing along, it is rude not to".
For undertegnede fungerer det ikke rigtig. Kvaliteten af de forskellige performances varierer for meget og pauserne er flere gange alt for lange. Arrangementet i sig selv trækker også i langdrag og det hele tager efter denne anmelders mening lidt overhånd. Der sigtes desværre for bredt. Eksemplet kan være en underlig lille scene: tre mænd, udklædt som mexicanske sangere, forestiller at røve en bar for nogle legetøjspengeposer med legetøjspistoler. Kun de nærmeste fem borde kan høre eller se hvad der foregår. Det bliver for banalt og overflødigt.
Men der er også underholdende og overbevisende elementer i forestillingen. De akrobatiske udfoldelser i luften er fængslende og spændende. Og den kvindelige akrobats performance under Adele-nummeret er fornyende og dragende. Fælles for disse seancer er, at de for lov til at skinne - de forstyrres ikke af alt muligt andet, hvilket ellers synes at være en gennemgående problematik. Wallmans vil hele tiden lige lidt for meget. Et andet eksempel kan være nogle fortolkninger af Whitney Houstons sange, hvor oplevelsen ødelægges af en til tider alt for søgt duet. Flere af sangerne har store stemmer, der desværre kun sjældent får lov til at skinne igennem.
Et besøg i Wallmans er 'en aften ude med det hele'. I den forstand lever de op til deres løfte. Undertegnede så dog hellere et knap så bredt favnene arrangement, der turde fokusere mere på at lade enkelte, rigtig gode performances brænde igennem.
Revival Wallmans i Cirkusbygningen, 19. september 2012 - juli 2013
