I sammenhæng med udgivelsen af det nye album fra danske Siamese Fighting Fish, så talte KultuNaut med bandets bassist, Morten Bo Jakobsen.
Jeres tredje plade Breathe:See:Move udkom den 18. august allerede halvandet år efter jeres debutplade. Hvad har i selv forventet af den?
En mere helstøbt og gennemarbejdet plade med fokus på sangskrivningen og strukturen i numrene. En bedre sound og produktion end plade 1. En plade som gerne skulle udtrykke, at vi er klar til at spille bold med de tunge drenge i klassen. En ting, vi selv kan mærke er med til at understøtte dette, er at hele bandet har været med til at skrive denne plade - hvor vi på plade 1. skiftede meget ud i medlemmerne under skrivningen.
Gruppen er jo pt. i en rivende udvikling og har som sagt på relativt kort tid udgivet de to første plader. Hvad skyldes denne massive kreativitet og hvor tager den jer hen?
Forstil dig du tager de bedste spillere fra 6 forskellige hold, lukker dem ind i et rum med en kasse bajere og lade dem lære hinandens musik og personlighed at kende. Hvis de ikke slår hinanden ihjel inden for 5 min., så har man et ret ondt team. Et team, hvor folk lytter meget til forskelligt musik, hvor nogle medlemmer har spillet +20 år på deres respektive instrument, 2-3 sangskrivere samt kons. uddannede folk. Ud over det er vi alle kreative mennesker på mange andre måde end musik, hvilket gør at der konstant er mange ideer i luften. Hvor tager det os hen? det ved jeg sgu ikke, til Mordor! Eller forhåbentlig op i den store liga af musisk kreativt tænkende bands.
Kan vi forvente at se en 3. SIFIFI plade inden 2015??
Det kan I hapse jer selv i løgene på, der gør!
Hvordan skriver i sangene? De er jo ret komplicerede. Er der en hovedsangskriver i gruppen og et hierarki eller deles I om opgaverne??
Noget af det mest unikke ved vores sangskrivning er, at vi meget sjældent har en færdig skabelon på 2-3 riff/stykker, eller en sanger/guitarist, der kommer med en næsten færdig sang, som så mange andre bands gør det.
I SIFIFI er vi 3-4 mand, der sammen skriver "bits and pieces" af alt fra riffs og breaks til stemninger/sounds. Men det mest unikke er, at vi er i stand til at skrive vores riffs og melodier ud fra simpelt hen at nynne dem!
Hvordan ser I SIFIFI på den danske rockscene anno 2012? Føler I, at I passer ind eller er I outsidere på den danske musikscene?
Der må jeg nok sige, at vi er outsiders, men sådan er det nok med de fleste bands, som prøver grænser af og ikke bare kører den sikre vej. Men når det er sagt, så røg BREATHE:SEE:MOVE ind på en 8. plads på den officielle danske album hitliste i ugen efter release, hvilket tyder på, at folk er klar til frisk luft på den danske rockscene.
Hvad ser i selv som SIFIFIs unikke kunstneriske trademark? Hvad gør jer til noget helt særligt?
Måske det faktum, at vi spiller progressiv eksperimenterende gringo balkan violincore powerpop-metal... Hehe. Men mere seriøst, nok at vi skriver en meget kontrastfuld melodisk form for musik hvor vi har formået at blande et klassisk instrument som violin ind i et mix med hård rockguitar, trommer og en etnisk inspireret vokalklang. Ud over det, er vi kendt for at være et stærkt liveband.
Hvem er den største inspirationskilde for jer?
Jeg tror ikke, der er mange bands i Danmark som kan sige, at de har repræsentanter for næsten 3 musikårtier i samme band. Med det mener jeg, at den største aldersforskel i SIFIFI er 13 år. Hvilket gør at vores inspiration strækker sig fra start 90'erne til nu. Samtidig lytter folk i bandet til vildt meget forskelligt musik, hvilket også er med til at gøre inspirationskassen endnu større. Så en direkte inspirationskilde har vi ikke, men der blevet lyttet til mange støjrock plader på de små drengeværelser gennem tiden.
Jeres lyd er ikke særlig typisk dansk. Er ambitionen også at indtage den europæiske musikscene eller regner I med at være en del af en reetableret og potent rockscene i DK engang i den nærmeste fremtid?
Nogle gange ved jeg sgu ikke rigtig om Danmark er klar til os og om vi er klar til Danmark, men jo vi satser da på at blive et navn i vores hjemland, da der mangler et band som os på den danske rockscene. Tror ikke, der er mange danske bands som ikke gerne vil spille Roskilde Festival og store VEGA. Men når det er sag,t så er Danmark også et lille land hvad angår vore musik stil, så vi kigger meget på det europæiske og asiatiske marked i den nære fremtid.
