|
|
Nikolaj Hübbe har taget udfordringen op med Marius Petipas La Bayadère, som aldrig før har været danset af Det Kongelige Balletkompagni. Med en meget smuk scenografi og fantastiske kostumer byder balletten på et storslået trekantsdrama placeret i et orientalsk farveorgie og imponerende rørende dans.
La Bayadère er en af den russiske ballets (Ballet Russe) helt store klassikere, opført første gang i 1877. Denne opsætning er en helaftensballet i tre akter, hvor Nikolaj Hübbe har valgt at rykke handlingen frem fra Indiens tidlige fortid til kolonitiden under den britiske Dronning Victoria. Tre af ballettens hovedkarakterer er således blevet til britiske koloniherrer i stedet for de oprindelige indere med forskellig kastestatus.
I første akt møder vi den engelske oberst Sir William Sibley, der under en tigerjagt forelsker sig i tempeldanserinde Nikija og sværger hende evigt troskab. Kompliceret bliver denne kærlighed - dels fordi Sir William allerede skal giftes med Lady Emma, vicekonsul Lord Ashburys datter, og dels fordi templets præst, braminen, er besat af Nikija.Til en fest hos Lord Ashbury pålægger braminen Nikija at danse for Lady Emma og Sir William. Under dansen genkender Nikija Sir William, og hendes verden ligger i ruiner. Også Lady Emma bliver opmærksom på Nikija, da hun overhører braminen fortælle Lord Ashbury, at Sir William har lovet tempeldanserinden sit hjerte. Dette medfører stridigheder imellem de to kvinder, og det eskalerer i Nikijas forsøg på at dræbe Emma. Emma ønsker hævn, og under den store bryllupsfest i anden akt må Nikija danse igen. Lady Emmas tjener overrækker hende en blomsterkurv, men i den gemmer sig en slange, der giver Nikija et dødeligt bid. Foran hele festen trygler Nikija Sir William om at vise hende sin kærlighed, men da han fejt afviser hende, vælger hun at dø frem for at modtage braminens modgift og for evigt lade sig binde til ham.
La Bayadère er et storslået eventyr om kærlighed og død, der her udspiller sig i Østens mystik. Første og anden akt er derfor også overvældende med Richard Hudsons fabelagtige kostumer og scenografi. Til gengæld er trinene i første akt relativt simple. Dette ændrer sig dog, og i anden akt breder Det Kongelige Balletkompagni sig for alvor ud.
Kærlighedsscenerne imellem Sir William og Nikija er graciøse og får lov til at fylde, til gengæld synes den dramatiske scene hvor Nikija forsøger at dolke Lady Emma umådelig kort og en anelse banal.
Balletten bygges gradvist op og de virtuose dansetrin udfolder sig løbende frem til kulminationen i en spektakulær flot tredje akt. Her ses det tydeligt, at Marius Petipa også er ophavsmanden til balletter som Svanesøen og Nøddeknækkeren.
Kostumer og scenografi er mere enkle i tredje og sidste akt, men dansen er dragende med adskillige smukke soli. Især de 24 danserinders indtog på scenen ned ad en rampe er dybt betagende. Alban Lendorf er stærk i rollen som Sir William og J'aime Crandall sårbar og yndefuld som en Nikija, hvis ulykkelighed man ikke kunne undgå at føle.
La Bayadère på Det Kongelige Teater, Gamle Scene, 10. november 2012 - 15. mart 2013.
