|
|
Den surrealistiske Holy Motors vakte med god grund stor opsigt på årets Cannes-festival. Vi følger manden Monsieur Oscar, der tilsyneladende har til opgave at spille en række forskellige roller en dag igennem. Filmen ligner intet andet du har set, og fortjener et stort publikum for sine vanvittige billeder.
Tour de force er en underdrivelse, når man skal beskrive Leos Carax' Holy Motors og Denis Lavants hovedrolle som manden, der bestandigt skifter karakter for øjnene af os. Tidligt får man at vide, at Oscar skal igennem 11 opgaver, men allerede da han skifter til tredje rolle, er man målløs over hans forandring.
Oscar køres rundt i en limousine af den stilige chauffør Céline. Han skifter kostume på bagsædet og briefes konstant om nye opgaver. Arrangementet har karakter af lejemorderens, som vi kender dem fra fiktion. Men Oscar slår ikke (kun) ihjel, hans opgave er af langt mere udefinerbar karakter. Først er han en forhutlet tigger på en af Paris' broer. Dernæst udfører han en række hypnotiserende bevægelser iført motion capture-udstyr. Allerede her er det hele ved at blive meget sælsomt. Der er aldrig tvivl om, hvad der foregår på lærredet, men man er i den grad i tvivl om hvorfor. Hurtigt kaster man spørgsmålet til side og lader sig opsluge af billederne.
Uden at afsløre for meget, er tredje opgave nok den, der får underkæben til hurtigst at ramme gulvet. Den involverer Oscar som en sindssyg, altædende mand, en moderapportage på en kirkegård, Eva Mendes og en hjemmelavet burka. Man kan se Holy Motors alene for den.
Monsieur Oscar har en ubegribelig lang dag foran sig, og af en eller anden grund undgår både han og vi at dejse omkuld undervejs. Vi bliver en anelse klogere på, hvad Oscars' arbejde består i, og i hvilket samfund han arbejder, men filmens hensigt er aldrig, at vi skal sidde og regne de bagvedliggende mekanismer ud. Her er ikke meget magi eller teknologi i spil, tværtimod er Holy Motors en utrolig overbevisende hyldest til magien ved filmen selv og især ved skuespillet.
Leos Carax er især kendt fra De elskende fra Pont Neuf og i Holy Motors har Denis Lavant og Paris igen hovedrollerne. Selvom filmen på sin vis må karakteriseres som "smal", bør det ikke holde nogen tilbage. Der er langt flere "WTF?!"-oplevelser at komme efter i Holy Motors end i en hel sommersæson fuld af blockbustere. Du har sikker set New York blive smadret til ukendelighed og reddet af superhelte mange gange nu. I Holy Motors kan du noget så sjældent som at se noget, du aldrig har set før og sent vil glemme.
