|
|
Rutinepræget roman fra en forfatter, der kan skrive, så det synger. Amerikanske Michael Chabon, der slog sit navn fast med vidunderet Den utrolige historie om Kavalier & Clay, er en mand, der intenst og humoristisk kan skrive om det menneskelige nærvær. Telegraph Avenue er på alt for mange måder støbt i samme form som Jonathan Franzens og Paul Austers romaner.
Ofte noteres en forfatter for en roman, der har fasttømret vedkommendes navn. En gennembrudsroman, en prisvindende mastodont. For amerikanske Michael Chabons vedkomne var det Den utrolige historie om Kavalier & Clay, efterfulgt af den hæderlige Det jidishe politiforbund. Undertegnede er dog stadig mest bjergtaget af den lille fine Wonderboys, der blev fulgt op af en art cinema-agtigt film med bl.a. Michael Douglas, Toby Mcguire, Katie Holmes og Robert Downey jr. på rollelisten. En lille perle, der levede et stille liv, men som virkelig skabte poesi i en ellers stillestående handling. Derfor er det også med store forventninger, at bogen Telegraph Avenue tages i besiddelse.
Handlingen er som .. Kavalier & Clay henlagt til en niche for afficianadoes. Førstnævnte havde tegneserien som kulturelt omdrejningspunkt, hvor Telegraph Avenue har LP'en - blandt fans kaldet vinyl. Al ære og respekt for det; vinyl er stadig vidunderligt som medie. De to venner Archy og Nat har sammen en pladebutik, Brokelands Records, der er indrettet på den helt rigtige autentiske måde. Her langes brugt vinyl over disken, mestendels jazz, forstås. Men kunderne bliver færre, og sportsidolet Gibson Goode er på trapperne til at åbne en decideret megastore, Dogpile Megastore. Den vil uden tvivl taget livet af vennernes livsværk. Deres koner Gwen og Aviva er jordmødre, men på den mere afslappede facon. De dyrker hjemmefødsler og det ægte og autentiske møde med vordende forældre. Kodeordet for disse to ægtepar er at være gennemførte; de repræsenterer rolighed, tid til fordybelse og nydelse af det ægte. De to jordmødre laver en noget forkludret fødsel, hvor alt dog ender godt, men en emsig læge, der mener, at fødsler skal foregå på hospitalet, anklager dem for inkompetence. Alle bogens helte er sorte, og nerven er ofte den maleriske hverdag, hvor alting pludselig synes at falde for hinanden. Det går lidt værre da Archys søn, Titus, dukker op fra fortiden. Nats dreng Julius bliver hovedkulds forelsket i ham. Året er 2004 og en på det tidspunkt mindre kendt Barack Obama dukker op i handlingen, ligesom for at markere en fuldendt sort diskurs.
Telegraph Avenue er på mange måder en god roman. Men den er støbt i samme form som Jonathan Franzens Frihed, Paul Austers Sunset Park og Philip Roths En menneskelig plet. De er gode, men så heller ikke mere. Sproget flyder jævnt godt, med enkelte sprogblomster i krattet, men det hele er uden potens og karisma. Der beskrives og males, men det hele står alligevel lidt stille. Som et stilleben, der ikke byder på noget nyt. Bogen skal dog anbefales til fans af ovennævnte, men samtidig skal forfatterskabets tidligere, og mere ukendte værker, også fremhæves. Chabon fik meget fortjent Pulitzer-prisen i 2001.
Michael Chabon: Telegraph Avenue
Oversætter: Svend Ranild
Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, 476 sider
ISBN: 9788771280821
