|
|
Nordisk Råds Litteraturpris 2012 gik velfortjent til Merethe Lindstrøms: Dage i stilhedens historie. En fremragende, klaustrofobisk og intens lille sag om skæbnesvangre livsvalg, fortrængning, ensomhed - og om det at blive gammel.
Der er et langt liv igennem blevet lagt låg på alt det ubehagelige i fortiden, og herigennem trænger en intens, fortættet fortælling frem fra dybet, ud mellem linierne. Alt det usagte er således i centrum i Lindstrøms overordentligt raffinerede roman om det ældre ægtepar Eva og Simon.
Vores jeg-fortæller Eva, lader hurtigt skinne igennem, at fortielserne i sin tid er begyndt som en hjælp til at komme videre i livet, og som en beskyttelse af de nu voksne børn. Derfor er det paradoksalt, at selvsamme fortielser næsten bogstavelig talt er ved at æde dem op i romanens nutid. Da vi kommer ind i historien materialiserer tavsheden sig endda helt fysisk hos Simon, der uvist af hvilken grund, trækker sig mere og mere ind i sig selv og holder op med at tale.
Lægerne kan ikke finde en forklaring, andet end hans fremskredne alder, på hvorfor. Muligvis er det hans demens, men Eva kan ikke lade være at føle sig forladt, føle at han flygter og giver op. I sin ufrivillige isolation fra deres fortrolige tosomhed spekulerer hun endda på 'om stilheden snarere var en udfordring end en mangel på ord.' Spændingsfeltet ligger på den måde dels mellem nutiden og flashbacks til den forbudte, fortiede fortid, men også i Evas subjektive oplevelse af livsforløbet.
Selektiv hukommelse er på den måde et påtrængende tema bogen igennem, hvilket uværgerligt leder tankerne hen på Julian Barnes' glimrende Når noget slutter, der koncist kredser om samme tema. Også den norske Hanne Ørstavik er oplagt at nævne i forhold til det lidt iltfattige, knappe sprog og rent stemningsmæssigt er det svært ikke at drage paraleller til Marilynne Robinson. Hos Lindstrøm ligger der dog en god portion skepsis i forhold til religion.
'Jeg har altid følt en vis uro ved synet af kirkerums indretning. De kølige vægge, glasmalerierne: alt hvad der på den ene side opfordrer til respekt og samtidig har noget selvoptaget over sig, som har til hensigt at påkalde beundring' lyder det eksempelvis fra Eva, der ikke desto mindre sværmer lidt om selvsamme kirke, i den hårde erkendelse af, at vi alle dør alene, og at tiden for hende er ved at nærme sig.
Et andet sted lyder det, som en intens, lavmælt kritik af fastlåste dogmer; 'Den er smuk, tænker jeg, tvivlen', og det er denne bog i sandhed også. Dirrende af kompleksitet, nuancer og insinueringer efterlader Dage i stilhedens historie sin læser dybt bevæget og beriget. Intet mindre.
Seks uforbeholdne stjerner og et fromt juleønske herfra, om at få flere Lindstrøm-bøger oversat til dansk.
Merethe Lindstrøm: Dage i stilhedens historie
Oversætter: Claus Clausen
Tiderne Skifter, 219 sider
ISBN: 9878779735583
