|
|
Som førstegangslæser af Dickens David Copperfield er det med en følelse af deja-vu, at man læser hvordan en stakkels dreng bliver forældreløs og udnyttet, men finder fodfæste i samfundet og til sidst succes og kærlighed. Selvom man aldrig er i tvivl om, at det ender godt, fascinerer historiens righoldige og ofte humoristiske detaljer.
Righoldige detaljer er netop et af Dickens kendetegn, og lad det være sagt med det samme: Den sidste stjerne ryger netop, fordi Dickens ofte er så detaljeret og tager os med på så mange svinkeærinder, at det bliver svært at holde kedsomheden på afstand. Og selvom det er en klassiker, så er det desillusionerende for moralen, stillet overfor de knap tusind sider, at forlaget har skrevet romanens slutning på bagsideteksten.
Når det så er sagt, er der meget at komme efter i David Copperfield. Historien er indbegrebet af klicheen om det gode menneske, der skal en masse ondt igennem, før det hele bliver godt, men netop derfor er det forfriskende at få det i så ren form. David vokser op med sin engel af en mor, der falder i klørene på søskendeparret med det ildevarslende navn Murdstone, der hurtigt får sendt David på en forfærdelig kostskole og tager livet af moderen. Herfra står den på korporlig afstraffelse, fabriksarbejde og hjemløshed, inden han er fyldt ti.
Der er helte og skurke, men alle er de helte og skurke på ret original facon. Specielt rædselsfuld er den sleske sagfører Uriah Heep, der bestandigt undskylder og understreger, hvor ydmyg han er. Men han er ikke skyld i, at Davids barndomsveninde Em'ly kommer i uføre. At hun gør det, kommer til gengæld ikke som en overraskelse. Allerede flere hundrede sider før, lader Dickens os vide, at det ville have været bedre, hvis hun var druknet ved en ulykke som barn, end at gennemleve den skæbne hun har i vente.
Moderne øjne ser ikke på samme måde på Em'lys skæbne, men at romanen er gammeldags er langt oftere et livgivende aktiv, som i denne beskrivelse af et hus: "Jeg noterede mig, at der var gjort visse forsøg på at give den hentærende ramme en blodtransfusion ved her og der at reparere det kostbare gamle træværk med fyrretræsbrædder, men det var som et ægteskab mellem en gammel udlevet adelsmand og en proletartøs, begge parter i det ulige ægteskab gøs tilbage for den anden."
I disse krisetider er der fornyet interesse om Dickens og hans beskrivelser af et England præget af armod og gabende klasseforskelle. En måske mere nærliggende parallel mellem Dickens og vores tid er selve fortælleformatet. Dickens historier er alle udkommet som føljetoner og har derfor mere tilfælles med tv-serier end med den moderne roman. At han blev betalt pr. linje forklarer også, hvorfor der er så rigeligt med sidehistorier. I dag hvor Hollywood står i stampe og har overladt historiefortællingen til serier som Breaking Bad og Mad Men, er der god grund til at kaste sig over endnu en historie, hvor personerne får rum og tid til at udvikle sig.
Charles Dickens: David Copperfield
Oversætter: Eva Hemmer Hansen og L. Molkte
Rosinante, 980 sider
ISBN: 9788763822497
