|
|
(Foto: Miklos Szabo)
"Den fiffige lille ræv" er helt fantastisk spektakulær visuelt, men det er også en barsk og temmelig svært tilgængelige børneopera, der ikke rammer sin målgruppe.
Lad det være sagt med det samme. Denne børneopera er både abstrakt og krævende, og man må påregne en anseelig mængde forberedelse for at få sin lille pode til at forstå alle de uforståelig ting, der foregår på scenen. At anbefale den fra seks år, som Det Kongelige Teater gør, er nok lige at skyde over målet. 90 minutter uden pause - hvor flotte de end er - er lang tid, hvis man ikke forstår et pluk.
Selv som voksen kan det være svært at finde hoved og hale i den rodede historie om naturens kredsløb og ræven Fiffis dyrekøbte erfaringer med mennesket. Herudover må man ofte smugkigge op på teksterne, fordi sangerne ganske enkelt er svære at forstå, selvom der helt usædvanligt i opera-regi synges på dansk. Og hvilket dansk i øvrigt. Ursula Andkjær Olsen har leveret en fremragende nutidig oversættelse, hvor man netop ikke vil gå glip af et ord.
En anden ting der må beklages er, at musikken så udpræget træder i baggrunden for handlingen. Orkestret synes endda at tage hensyn til børnesangerne, der i den grad mangler gennemslagskraft på scenen, ved ikke at spille for fuldt blus. Det hjælper selvsagt ikke formidlingen af Janáceks fragmentariske melodier og skæve taktarter, men med denne malurt af vejen skal det understreges, at der rent visuelt er tale om en oplevelse helt udover det sædvanlige.
Scenografen Es Devlin har vundet et utal af priser for sine iscenesættelser af alt fra operaer til popkoncerter, (bl.a. for den visuelt eksperimenterende Lady Gaga og de futuristiske Pet Shop Boys) og det er ikke svært at få øje på hendes geni. Faktisk stjæler scenografi, lys og videodesign ret bogstaveligt hele billedet.
I dette magiske, kubistiske sceneunivers er menneskene nogle firkantede, forstyrrende fremmedlegemer i dyrenes naturlige, organiske domæne. Deres verden er naturligvis lige så frodig, farverig og kriblende mangfoldig, som vores er gold, grå og konform. Den opdeling er set før, men sjældent så visionært som her. Atomer, molekyler og japansk origamikunst kædes sammen med imponerende lysprojektioner, der gør alt levende og detaljeret. Samtidig tages der tematisk livtag med store emner som det naturlige ved døden og livets cyklus. Vi er unægtelig langt fra Disneys sødsuppe hos Janácek, og det er prisværdigt.
Undertegnede var specielt glad for scenen, hvor lille Fiffi bliver holdt fanget af skovfogedfamilien i hønsegården(!) Hønsene knokler klukkende på bedste samlebåndsmaner mens de bedrevidende prøver at overbevise Fiffi om at droppe sit frie liv og vænne sig til fangenskabet. Imens overser "den hovne hane" produktionen, imens den belejligt nok mest tilgodeser sig selv. Den slet skjulte kapitalismekritik er fin, og George Orwells Kammerat Napoleon får en kærlig tanke.
Denne opsætning af Janáceks lille fiffige ræv skyder ikke desto mindre forbi målet. Alt for kompleks og forvirrende i forhold til sin børnemålgruppe, og heller aldrig rigtig interessant for et voksent publikum. Tilbage står så det helt utrolig smukke visuelle udtryk. Hvis dette var en abstrakt musikvideo ville alt være godt, men 3D, imponerende videoeffekter og inspiration fra computerspil er ikke nok, når man vil operafascinere børn.
Den fiffige lille ræv er det smukkeste rod af en forestilling, denne anmelder længe har set.
Den fiffige lille ræv
Operaen, Store Scene
Se spilletider
Spiller frem til den 3. februar 2013
Musik: Leo Janácek.
Det Kgl. Kapel v. dirigent: Thomas Søndergård. Sangere: John Lundgren, Gisela Stille, Sofie Elkjær Jensen, Anne Margrethe Dahl m.fl. Oversættelse: Ursula Andkjær Olsen. Iscenesættelse: Francisco Negrin.
Scenografi: Es Devlin.
Kostumer: Carol Bailey.
Koreografi: Ana Yepes.
Lysdesign. Bruno Poet.
Videodesign: Luke Halls.
