Fem artister tjener til dagen og vejen ved at optræde med sang, magi, dans og akrobatik for forbipasserende ved bredden af Wolf River. "A Wolf River Tale" er en fragmenteret og lidt rodet forestilling, men samtidig en oplevelse udi intimitet, energi og talent. (Foto: Per Pedersen)
Lokalet er lille og den begrænsende plads på "scenen" er fyldt godt ud af et fire mand stort orkester samt de fem gadegøglere. Publikum spiller netop rollen som publikum. Så tæt på, at man uundgåeligt bliver en del af forestillingen. De fysiske rammer er oplagte til netop denne type forestilling, og ser man bort fra det noget mærkværdige faktum, at man mødes af en låst yderdør, når man ankommer til teatret (det holder ikke!), så ser det ud til at være lykkedes for Ambassaden at blive et sted for den nytænkende og lidt mere eksperimenterende scenekunst.
A Wolf River Tale spilles af ukendte årsager på engelsk. Det har ingen videre betydning for handlingen. Måske virker versene bedst således.
De forskellige artister præsenteres en efter en af et lettere mystisk konferencier, hvorefter de ligeledes en efter en fremfører deres numre. Med alt fra sang og dans til tryllerier, trapeznumre og mystik. Som sådan har truppen alt at byde på. Der er masser af energi og masser af talent. Og ikke mindst en uventet drejning mod slutningen.
Alligevel sidder man tilbage med en lidt tom fornemmelse. Som om der er tænkt et budskab eller en dybere idé ind i A Wolf River Tale, som desværre aldrig når frem til publikumsrækkerne.
Samtidigt er det dog vigtigt at understrege, at selvom forestillingen ikke helt når de højder, som den lægger op til, så er det utroligt forfriskende, at der er nogen, som tør gå mod strømmen af familiedramaer, klassikere og ikke mindst musicals, der ellers flyder frit og hæmningsløst på mange scener rundt om i landet.
Der er et stort potentiale i A Wolf River Tale. Et potentiale, som måske ville have trådt tydeligere frem hvis en instruktør eller en dramaturg havde været forbi og finpudset og ryddet lidt ud i de mange, mange ideer og elementer.
Hele forestillingen ender som en tallerken med lidt tilfældigt sammensatte retter, hvor nogle mundfulde er betydeligt mere velsmagende end andre. Men de gode bidder gør trods alt det hele værd at se.
A Wolf River Tale
Ambassaden 25. januar - 2. februar 2013
