|
|
(Foto: Per Morten Abrahamsen)
Vores helt er ingen helt, og han skal så gruelig meget igennem til ingen verdens nytte. Kafkas klaustrofobiske klassiker "Processen" er på Republique blevet en intens og stemningsmættet forløsning af Josef K's menneskelige deroute.
Den saglige, korrekte forsikringsagent Josef K går i ét med tapetet. Han ønsker ikke at skille sig ud på nogen måde, men en dag sker det alligevel. Mod hans vilje. Vi møder ham, da han vågner i sin seng omgivet af fremmede embedsmænd, anklaget for noget, som helt til det sidste forbliver uklart.
Både forbrydelse og straf er således en stor prøvende uvished, hvor det kræver sit at undgå offerrollen. Retten tiltrækkes af skyld, hedder det sig, og med klare samfundskritiske elementer ser vi det imposante og truende statsapparat tilsidesætte al rationel fornuft under dække af netop at holde selvsamme i hævd.
Som en hjælpeløs mus i systemets labyrint, er det ikke til at undslippe. Hverken for K eller publikum. Ikke engang i favnen på den vanvittige og forførende Kitt Maiken Mortensen er der helle. "Hvis ingen dømmes, kan ingen gå fri?", påpeger hun med skræmmende snusfornuft og goddag-mand-økseskaft-logik, og sætter dermed hovedet på sømmet i forhold til hans skæbne. Processen er større end ham selv. Al modstand er nytteløs.
Inden den erkendelse for alvor rammer, følger vi - med hjertet i halsen - K's hjerteskærende menneskelige tiltro til, at fornuften nok skal sejre, samt hans frustrerede, opgivende raseri over den uhyre uretfærdighed, der overgår ham. Jens Jacob Tychsen formidler eminent K's følelser uden på tøjet i mødet med de mange bizarre figurer, der alle som én er begunstiget med særdeles stærke skuespilpræstationer.
Karen-Lise Mynster og Troels Il Munk fortjener eksempelvis stor ros for at løfte deres absurde klovneroller til dæmoniske højder. Humoren bruges på den måde effektivt til at sætte den kølige, pressede stemning på spidsen, mens lys og lyd understøtter galskaben gennemført. Det er både stærkt satset og kørt hjem.
Visuelt forføres man også fornemt midt i mareridtet. Scenografien står knivskarpt og kompromisløst. K's bevægelser spejles poetisk af en hær af uhyggelige, anonyme statister, og farverne er stringent holdt i grå, hvid og sort med smukke, foruroligende splash af knaldrød. Udtrykket er kantet og todimensionelt med en dominerende bagvæg - der ligesom i Tulinius' Hamlet-opsætning udfylder et væld af funktioner med sine mange åbninger og aflukker - indtil der åbnes op til en dyb, rød, organisk slutscene. Desperat og uafrystelig.
Sådan! Fem store stjerner herfra - skynd jer at købe billetter.
Processen
Teater Republique
Se spilleplan
Instruktion, scenografi & visuelt koncept: Martin Tulinius
Manuskript: Astrid Øye
Medvirkende: Jens Jacob Tychsen, Karen-Lise Mynster, Kitt Maiken Mortensen, Morten Hauch-Fausbøll, Troels II Munk
Lysdesign: Mikael Sylvest
Lyddesign:Janus Jensen
