(PR-foto)
Da den britiske indiepopgruppe Daughter onsdag aften åbnede Lille Vega, var det med nummeret "Shallows" fra bandets første fuldlængdealbum, "If You Leave", som udkom i marts. Da Daughter endelig kom på scenen, var det med en utrolig ydmyghed og med en lang og flot sætliste, hvorpå der figurerede en god kombination af nye og ældre numre.
Det var skønt at få lov til at lytte til forsanger Elena Tonras klangfulde stemme, der vidnede om en teknik, der ubesværet lader hende fylde en sal som Lille Vega. Til gengæld var der ikke helt nok kraft på vokalerne fra guitaristen Igor Haefeli, og man manglede af og til den kontrast.
Undertegnede holder generelt enormt af Daughters melankoli og de helt skrøbelige sider i numrene, som de udfører perfekt. Det var dog dejligt også at få lov til at opleve den power, som gruppen samtidig er i stand til at levere live. De steder, hvor der var allermest kraft på, skal det dog siges, at musikken desværre overdøvede Tonras vokal.
Gennemgående virkede gruppen en smule usikre på deres live-optræden, og det virkede, som om ydmygheden blev til nervøsitet. Haefeli indrømmede også undervejs, at dette var deres første udsolgte koncert som hovednavn. Denne usikkerhed var en anelse forstyrrende undervejs, med lidt for lang tid imellem de forskellige numre, og Tonra, der grinede nervøst. Særligt i slutningen af nummeret "Landfill", hvor man som fan venter på at høre den alvorlige slutning, blev denne forstyrret af Tonras udbrud om at hun: "selvfølgelig ikke hadede publikum!" - Her manglede en smule seriøsitet og tilstedeværelse.
Som nævnt indeholdt sætlisten numre fra den nye plade, såsom "Still", "Human", "Youth" og "Amsterdam" og ældre numre, hvor undertegnede blandt andet synes, at det var rigtig dejligt at få lov til at lytte til "Home", "Candles", "Love" og "Run". Det eneste, man måske kunne have savnet lidt, var måske "Medicine" eller "Switzerland". Til gengæld kom gruppen tilbage på scenen med et fantastisk cover som encore, nemlig en mashup-version af Bon Ivers "Perth" og Hot Chips "Ready for the Floor".
Den generelle usikkerhed bevirkede desværre lidt, at man imellem numrene ikke helt fik lov til at være i det følelsesmæssige univers, der ellers kendetegner Daughter. Men når øjeblikkene var der under musikken, var det fantastisk. Eksempelvis, da de spillede "Run", hvor guitaren trådte meget mere i karakter live end på ep'en, og det virkelig var muligt at høre alle nuancerne i nummeret.
Daughter
Lille Vega, 10. April 2013.
