Psykologisk thriller, hvor ikke alt er, som det ser ud til
Steven Soderberghs "Side Effects" er en skarp film om en ung kvindes uhyggelige oplevelser med psykofarmaka - eller er det?
Emily (Rooney Mara) og Martin (Channing Tatum) er et ungt par der har det hele, indtil en dag hvor han bliver anholdt for insiderhandel. Hun falder i en dyb depression og kan ikke se noget håb for fremtiden. Da Martin efter fire år i fængsel bliver løsladt, bliver det ikke nemmere. Efter at have forsøgt selvmord, starter Emily behandling hos psykiateren Jonathan Banks (Jude Law), der giver hende recept på et antidepressivt middel, der skal få mørket til at forsvinde. Men midlets bivirkninger får uhyggelige konsekvenser for det unge par, hvorefter Banks´ professionelle liv også falder fra hinanden.
Side Effects er en snedig psykologisk thriller hvor ikke alt er, som det umiddelbart ser ud til: Er Emily offer for et klinisk forsøg (eller en iskold beregnende person)? Hvem har ansvaret for hendes handlinger? Og hvad med den læge der behandlede hende tidligere, Dr. Victoria Siebert (Catherine Zeta-Jones)? Hvad er hendes rolle i det, der udvikler sig til at blive et kæmpe puslespil, som udspiller sig i hjertet af Manhattan?
Værket er Steven Soderberghs 35. film. Instruktøren har haft hænderne fulde siden spillefilmsdebuten i ´89 med Sex, Lies, and Videotape. Andre kendte værker inkluderer Ocean´s Elleven, Ocean´s Twelve, samt Traffic. Han kører velsmurte filmproduktioner og Side Effects er ingen undtagelse. For allerede fra filmens første indstilling er man fanget; kameraet panorerer i fugleperspektiv hen mod den bygning, hvor Emily og Martin bor. Og slutscenen panorerer væk fra en anden bygning. At fortælle flere detaljer nu, ville være en spoiler, men lad os nøjes med at sige at cirklen er perfekt fuldent fra start til slut. I Soderberghs film hænger alt forbilledligt sammen.
Skuespillet er i top og især Rooney Mara imponerer med sin apatiske adfærd i rollen som Emily. Manhattan fungerer som et billedskønt lærred, hvorpå karaktererne valser fra de fineste restauranter, som Le Cirque, til Highline Park og tilbage igen. Glansbilledet af det store æble står i kontrast til alvoren i plottet, der i bedste Hitchcock-stil udspiller sig blandt overklassen (de skulle jo nødigt tilsmudse det fejlfri plot med sociale eller politiske kommentarer om lavklassens problemer!).
Soderbergh har allieret sig med manuskriptforfatteren Scott Z. Burns og psykiateren Dr. Sasha Bradley. Burns lavede for ti år siden research på det berømte psykiatriske anlæg Bellevue Hospital i New York, hvor Bradley var underdirektør. Sammen har de udformet narrativet til Side Effects, hvor de har ladet sig inspirere af amerikanernes brug af antidepressive midler og bivirkningerne ved disse.
Der er et underspillet ubehag i Side Effects: dels i det mere stereotype billede af ifølge samfundet "skøre" mennesker, men også i medicinalindustriens ubarmhjertighed, lægernes magt og vores blinde tro på medicinverdenen.
Eneste lillebitte klage er, at den godt måtte have skruet en tand mere op for uhyggen og de subtile chok-effekter. For dér hvor den var uhyggelig, der var filmen oppe og ramme de seks stjerner!
