|
|
Alice Munro kan et eller andet med noveller. I hendes hænder bliver genren løftet højt op, men bevarer jordforbindelsen. "For meget lykke" er en række små fortællinger om almindelige mennesker, men man fornemmer, hvordan der bag facaden ligger store historier og skæbner, der alligevel ikke er helt ordinære.
Novellens canadiske mester gør det igen. Så nemt kan det siges. Alice Munro skriver noveller som få andre, og det er en stor nydelse at give sig i kast med hendes seneste udgivelse på dansk, For meget lykke. Fra den første novelle, "Dimensioner", bliver vi kastet ind i Munros univers, hvor intet er, som det synes ved første øjekast. Jo længere man kommer i novellen, des mere synes en ubehagelig fornemmelse at træde frem mellem linjerne. Der er blevet begået en forfærdelig forbrydelse, som har haft en voldsom virkning på Dorees liv, men hvad der er sket, og hvem der er forbryderen er uvist, indtil rædslerne åbenbares. Indtil da kastes vi rundt mellem en fjern og en nærmere fortid, henholdsvis tiden op til og lang tid efter forbrydelsen, og hver af disse tidslinjer giver sine forskellige ledetråde - og alligevel bliver man chokeret, når endelig man konfronteres med rædslerne. Det er en eminent brug af suspense, og netop denne spændende uhygge løber gennem mange af historierne i For meget lykke. Den uudtalte hændelse, som ændrer skæbner, eller som i nogle af novellerne skræmmende nok ikke ændrer noget som helst. I "Børns leg" sidder man med samme fornemmelse som i "Dimensioner" og leder hele tiden efter små afsløringer i fortællingen, men bliver først til sidst indlemmet i to barndomsveninders hemmelighed - men i modsætning til Doree i "Dimensioner" er der ikke tale om en grundvoldsrystende hændelse; i hvert fald ikke for veninderne, og det er akkurat ligeså skræmmende.
Nu er Munro ikke gyserforfatter, selvom hendes fortællinger emmer af ubehag og en nagende fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Hun skriver om helt almindelige menneskers liv, gerne i Ontario, hvor Munro er født og vokset op, og det er opløftende at læse om almindelige mennesker, som netop er alt andet end "almindelige", akkurat som de fleste skæbner ikke er "almindelige". Munros figurer er troværdige, ikke så meget i deres jordnærhed som i deres ekstraordinære menneskelighed - for Munro viser at "almindelige" mennesker mere kendetegnes ved at være grundlæggende forskellige end ved at være ens. Dette afrundes smukt med titelnovellen "For meget lykke", som er historien om den russiske matematiker Sofja Kovalevskaja, der i modsætning til de andre personer i novellesamlingen rent faktisk har levet. Fortællingen om denne i sandhed ekstraordinære kvinde, der måtte kæmpe med det 19. århundredes syn på kvinder og politik og alligevel fik en stilling ved Stokholm Universitet, er også fortællingen om ulykkelig kærlighed og kunsten at jonglere karriere og familieliv - koncepter som ikke kun er relevante for kvindelige russiske matematikere i det 19. århundrede. Det er her, Munro for alvor viser sine evner som forfatter. Ikke bare skriver hun fantastiske noveller, hun formår at binde en figur som Kovalevskaja sammen med fiktive canadiske musiklærerinder i den anden halvdel af det 20. århundrede - og så får man endda selv lov at finde ud af hvordan!
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Alice Munro: For meget lykke
På dansk ved Ida Jessen og Gudrun Jessen
Gyldendal, 350 sider
ISBN 978-87-02-08953-0
