Richard Wagner, en af Europas største komponister, runder 200 år. I den anledning har den danske Wagner-tenor Stig Fogh Andersen taget initiativ til en forkortet opførelse af "Nibelungens Ring". Selvom historien forgår blandt guder og gudinder, insisterer Fogh Andersen på det menneskelige.
Michael Lippert interviewer her Stig Fogh Andersen; tenor med fire roller i, instruktør af og en af de to idémænd bag operacyklussen Sagaen om Ringen, der opføres i Christians Kirke på Christianshavn med premiere d. 16. august.
Operaen, Holmen:
I et øvelokale på fjerde sal er dagens Ringen-hold samlet. Bevægelser og miner bliver gennemgået, Stig Fogh Andersen instruerer. Ind imellem bliver rummet fyldt ud af lyd, når Lars Fosser eller Anette Bod smagende prøver en strofe eller to af på klingende tysk. Dagens prøver slutter med et "tak for godt arbejde, vi kom godt igennem det". Man fornemmer svagt omfanget af minutiøst at gennemarbejde 9½ times opera.
Stig Fogh Andersen og dirigenten Niels Borksand har sat sig for at opføre Wagners Nibelungens Ring i en forkortet udgave for at fejre 200 året for Wagners fødsel. Hele Ringen, der består af fire helaftens-operaer, bliver opført over én weekend i Christians Kirke på Christianshavn, de tre sidste weekender i august. Opførelsen foregår uden om de store statsstøttede organisationer, og der er tale om en udgave med kun 12 sangere og et kammerorkester. Det kan næsten kaldes indie opera.
Stig Fogh Andersen fortæller: "Det bliver en stærk oplevelse, man kan få i løbet af en weekend. Det kommer til at opleves som én samlet forestilling, men når de fire operaer spilles over tre dage, giver det alligevel den rigtige cyklusoplevelse. Vi er i fuld gang med prøverne, og jeg er lykkelig for den entusiasme, der bliver udvist fra alle sider."
"Man kan godt følge med i Ringen som nybegynder. Normalt kan man løbe sur i det lange Wagner-tysk, men i denne beskårede version er alt det uvæsentlige væk. Men det vigtigste er nærheden til publikum: Vi stræber efter at have en så direkte spilleform som muligt, så det er tydeligt, hvilke følelser der er imellem personerne på scenen. Publikum får altså lov til at deltage i forestillingen og får lov til at være med- og modspillere. Selv hvis man ikke kan tysk eller har set Ringen før, har man en chance for at følge med, og det er jo absolut ikke forbudt at læse et handlingsreferat på forhånd."
"Orkesteret er reduceret til 18 musikere, og den reducerede spilletid skærer lidt over en fjerdedel af musikken fra. Med det mindre orkester kan man satse på forståelighed frem for volumen i sangen, samtidig med at orkesterklangen stadig ligger tæt op af originalen, først og fremmest fordi kirkens orgel støtter strygerne. På trods af at det er en forkortet udgave, er historien og musikken intakt."
Han bliver stille et øjeblik og rynker de mørke bryn.
"Jeg beslutter mig, her på stående fod, for at fortælle det hele: Jeg vil beskæftige mig med det menneskelige. Guderne er i allerhøjeste grad menneskelige. Mere menneskelige end menneskene selv."
"Hvor ser vi mennesker i dag, der, som Alberich, vil have magt og derfor stjæler dét, der for Rhindøtrene er smukt? Guldet i sig selv har ikke nogen værdi, men Alberich ser muligheden for at bruge det smukke, skønheden, og lave det om til et magtmiddel. Det er egentlig bare et bedrag; det han har, er ikke i sig selv noget værd, det er fordi han manipulerer, siger det er noget værd, at han får magt."
"Alberichs menneskelige pendant må altså være Berlusconi. Manden, der har smadret italiensk kultur og ikke viser andet på sine TV-kanaler end lykkehjul og piger i pailletbikinier. Det er, hvad der er tilbage af den italenske kultur. Selv Colosseum rådner væk. Berlusconi har taget skønheden, løjet og manipuleret, og fået folk til at tro på, hvad han siger, ved at udnytte medierne."
"Alberichs slægtning eller modpart er Wotan. Han har en kønnere overflade, men han er lige så ryggesløs. Han har taget sig lige så meget magt, endda på samme måde. Han er også et bedrag. Her må Berlusconis oplagte modstykke være Rupert Murdoch, ejeren af Fox News, som har det halve af det engelske parlament i lommen."
"Og sådan kan resten af rollerne også fordeles med forbilleder i virkelige personer. Da jeg begyndte at tænke på rollerne på den måde, blev det meget lettere for mig at arbejde med sangerne om indholdet af stykket. De vidste med det samme, hvor jeg ville hen."
"Men det er jo ikke en revy. Der bliver hverken gjort nar af Berlusconi eller Rupert Murdoch. Eller sagt noget specielt om dem. Måske. Eller måske bliver der det alligevel. Det er for at få indholdet i Ringen til at træde meningsfuldt frem, det er altså ikke nutidssatire, men gjort for at publikum kan relatere sig til Ringen."
Rollerne besættes udelukkende af nordiske sangere, herunder Det Kongelige Teaters solister Tina Kiberg som Brünnhilde og Gitta-Maria Sjöberg som Sieglinde. Niels Borksand dirigerer, og blomsterkunstneren Tage Andersen står for scenografien.
Den forkortede - eller forstærkede - udgave af Ringen opføres tre gange. Første gang i weekenden d. 16.-18. august. Det sker med én opera fredag aften, to om lørdagen og afslutning søndag.
Sagaen om Ringen
Christians Kirke
Se spilleplan
Yderligere info
