|
|
"Knækket Hvid" om en kvinde, der efter eget udsagn virkelig ikke er vred, er en kraftpræstation af skuespiller Josephine Park. I Teater Får302s lille sortmalede og steghede lejlighed får hun på under en time vist samtlige facetter af moderne, kvindelig desperation.
Kvinden kommer ind i lejligheden, der er glasskår på gulvet, men hun begynder hektisk at forberede et fødselsdagsmåltid til manden, der er på vej hjem. Madlavning og oppyntning trisser stille og roligt af sted, imens Park ivrigt stiller sig behagesygt an mod publikum, som om vi var manden. Man nedjusterer forventningerne til en gang husligt drama med endnu en af Bridget Jones' eller Nynnes mange søstre.
Da manden endelig kommer ind af døren - igen repræsenteret ved publikum - begynder tingene langsomt, men sikkert at gå op i limningen. Kniven, der bruges til at hakke broccoli, minder mere om Tjekhovs gevær, og kvinden selv er ikke længere den kært neurotiske kæreste, men snarere Glenn Close i færd med at koge en kanin.
Josephine Park bærer det hele på sine skuldre, når hun vælter igennem et hav af udtryk for at vinde manden og vores sympati. Der gøres antræk til flirten, til romantik og drama og til indladende sødme. Intet af det virker, og det kan hun også godt selv se, så hurtigt punkteres forsøgene af hendes egen selvironi, eller forsøg på at rationalisere sig ud af situationen. Selvom konflikten i Knækket Hvid er lovligt søgt, må Parks bestræbelser på at vinde manden tilbage alligevel være genkendelige for mange moderne kvinder, der har præcis de samme tangenter til rådighed til at spille på.
Scenografien gør lige akkurat, hvad den skal, selvom ikke alle elementer forekommer lige bevidste i forhold til, hvem man skal forestille sig bor i lejligheden. Da stykket slutter med Jay-Zs "Dirt Off Your Shoulder" var denne anmelder også i tvivl om, hvor velvalgt østkyst-rappen lige var her. Indtil Josephine Park vender sig og smiler uhyggeligt triumferende mod publikum. Alt i alt en vellykket lille forestilling.
Knækket Hvid
Teater Får302
Se spilleplan
