|
|
(Foro: Maja Nydal Eriksen)
I forbindelse med Metropolis Festivalen indtoges Skuespilhuset af 100 københavnere, som tilsammen repræsenterede indbyggerne i vores hovedstad. Sammen gav de et live-statistisk og humoristisk afslørende indblik i, hvad det vil sige at være "københavner". Den tysk-schweiziske teatergruppe Rimini Protokoll stod bag det nytænkende doku-teater "100 % København".
Hvem mener, at folkekirken skal løsrives fra staten? Hvem er bange for at indrømme noget privat om dem selv? Hvem ville, hvis de fik muligheden for det, være borgmester i København? Hvem har et våben liggende derhjemme? Og hvem stemmer egentlig på Dansk Folkeparti? - Det gør københavnerne, men den del af flokken, der svarer "jeg" i forhold til "ikke jeg" varierer meget fra spørgsmål til spørgsmål.
I doku-teaterstykket 100 % København ser vi hver enkelt procentdel af storbyens borgere, repræsenteret af en enkelt person, tage del i den live-statistiske forestilling. Her bliver de udtryksløse målinger af befolkningen og de ustandselige statistikker fra analyseinstitutter vakt til live, og hvert enkelt tal i rækken får farve, køn og ansigt på en måde, så de pludselig vækker eftertænksomhed i en væsentlig højere grad end vores normale reaktion på de sorte, tavse tal på hvidt papir i avisen, på nettet eller på en tv-skærm.
Det fascinerende og troværdige ved den københavnske menneskemængde på scenen er, at alle er valgt ud fra en overordnet tilfældighed. Som ved en kædereaktion har den første person fået 24 timer til at finde den næste person - sin efterfølger kunne man sige - som ud fra den statistiske kvalifikation passer ind i rækken.
I det nøgne, rå rampelys besvares spørgsmål i en lind strøm, lagt frem til publikums skue, hvilket godt kan blive en tand for ensformigt og enerverende. Dette har man dog prøvet at modvirke med en del scenografiske skift, bl.a. i den mere anonyme afdeling, hvor kun antallet af tændte lygter i salens mørke f.eks. skal afsløre, hvor mange københavnere der "godt kan lide analsex".
Ud over de mere personlige sider af københavner-statistikken får tilskuerne også et mere overordnet indblik i hovedstadens befolkning. Hvad foretager vi os eksempelvis når klokken er 4 om eftermiddagen, og så igen når den er 4 om natten? På den roterende scene illustrerer hver enkelt person sin daglige rytme og rutiner i løbet af døgnet, time for time.
Kl. 05.00 er transvestitten dinglende beruset på vej hjem, imens den technotrampende asiat-fyr stadig hopper energisk rundt på dansegulvet. På dette tidspunkt har flere københavnere sovet i adskillige timer og ligger stadig i drømmeland, mens den hårdtarbejdende familiefar lige er stået op for at skulle i bad og af sted på arbejde. Den overskudsagtige storby-sportskvinde er allerede ude af fjerene for at starte dagen med en frisk morgentur, mens de nybagte forældre på skift går søvndrukkent og hvileløst rundt i lejligheden med det hylende spædbarn på armen.
En mere alvorlig del af københavnernes sind og væsen kommer senere i stykket til udtryk i tal. 3 % af os regner med at være gået bort inden for de næste tre år, heriblandt en ung kvinde på 22. Og en overraskende stor procentdel af københavnerne har været deres partnere utro, ligesom mange enten har eller har haft selvmordstanker. Hvor lykkelige er vi da i grunden, når alt kommer til alt? Alle os der bor i Kbh., kalder os danskere, og for nylig blev kåret som verdens lykkeligste befolkning? Er du lykkelig? Er din nabo? Og hvorfor eller hvorfor ikke? 100% København tilsatte hud, hår og holdninger til statistikkerne.
100% København
Skuespilhuset
8.-11. august 2013
Iscenesættelse: Rimini Protokoll
