Det var en på alle måder storslået opførelse af det monumentale, klassiske rockværk "The Wall", man var tilskuer til, da Roger Waters igen stod på scenen i Parken i København.
Denne gang var det en opgraderet stadionversion af showet, som Roger Waters og co. havde med til den danske hovedstad. Og man kan roligt sige, at hvad angår både lyd, lys, effekter og projektioner, der var showet en ligeså imponerende, svulstig, mættet og massiv oplevelse, som det uomgængelige album, der så dagens lys i 1979. En helt igennem spektakulær og blændende tilbagekomst for dette magnum opus, der trods sine mange år på bagen, stadigvæk på mange måder fremstår aktuelt og vedkommende. Det omfangsrige, konceptuelle værk, The Wall, var nok mere typisk for sin tid - dengang - men med sine fantastiske sange, den ekstreme musikalske iderigdom og sin blandt andet gennemgående antikrigs-tematik, der har albummet ikke mistet pondus og værdi.
Den dystopiske fortælling om Pink, der er en flået sjæl som et resultat af tidligt fadertab, voldsom moderbinding og heraf følgende omfattende narcissistisk sindelag, stoffer og kærlighedsfallit, er i sit fundament som fortælling noget af det mest deprimerende og sorte, som rockmusikken har budt på. Og man kan vel også diskutere, om den måske er lige vel symbolsk tung og indholdsmættet, men den går til grænsen - og lidt længere - med sine budskaber. Og det virker.
Og akkurat det samme gør sig gældende for den musiske side af The Wall. Som historien, der væver lyden et komplekst tæppe af mangeartede indfald, hvor det stort orkestrerede flettes sammen med klassiske fremdrevne rocksange, nedtonede, indeklemte kompositioner og et væld af lydeffekter, tale og samplinger. En sand kollage af lyd og musik, der fungerer perfekt i samspillet med fortællingen.
Og netop denne store sammenhæng gjorde sig også gældende i Parken. Alt fungerede optimalt, og med den sindssygt flotte scenografi, skabtes en visuel side til The Wall, der på en gang understregede og optimerede. Muren, der gik fra den ene side af Parkens scene til anden, dannede også storskærm, hvor projektioner blev blæst op med heftig effekt.
Setlisten til koncerten var ligesom på forhånd bestemt af værket, men trods den velkendte række af sange, så var koncerten aldrig bare en vellydende, teknisk gengivelse af materialet. Der blev tilført masser af live-energi og en virkelig, lækker tyk bund, ligesom flere numre var omarrangerede og tilføjet overraskende facetter.
En entusiastisk og utroligt vital Roger Waters (manden fylder halvfjerds næste måned) dirigerede begivenheden fokuseret og stramt, men stadigvæk med en tilstedeværelse, der aldrig blev for opskruet og pompøs. Der var også plads til lidt humor og tilbagelænet approach.
Så ja, Roger Waters og det fremragende ensemble af musikere og sangere leverede en tæt på magisk aften i Parken. Fra åbningen "In the Flesh?", der startede showet med bulder, brag, pyro og intensitet, var der lukket op for en sand godtepose, som var fyldt til randen med lækkerier de omkring to timer, showet varede. Det var en sand Murens Triumf. Fantastisk!
Roger Waters' The Wall i Parken, København, søndag 11. august 2013.
