|
|
(PR-foto)
Richard Wagner runder 200 år. I den anledning har den danske Wagner-tenor Stig Fogh Andersen taget initiativ til en forkortet opførelse af "Nibelungens Ring".
Bassens urbrummende dybe es starter det hele. Ud af det gror det første ledemotiv; natur. Det stiger og stiger, mens instrumenter føjes til, og det endelig kulminerer i transformation til rhinmotivet. Det skaber den første rhindatter, dansende rundt i flodens blålige lys. Så er vi i gang.
Sagaen om Ringen er en reduceret udgave af Richard Wagners episke operacyklus Nibelungens Ring, opført i Christians Kirke på Christianshavn.
Wagners originale handling og musik er af Jonathan Dove og Graham Vick skåret ned til 9½ timers opera, musikken er skrevet om til kun 18 musikere og 12 sangere. De fire operaer i cyklussen kan opleves hver for sig, eller samlet over én weekend. Det er en opsætning på privat initiativ med begrænsede midler, hvorfor der ikke er nogen tekstning, og det derfor kan anbefales at læse et handlingsreferat hjemmefra.
Rhindøtrene overraskes af den brunstige dværg Alberich, eksemplarisk kraftfuld, spruttende og spyttende spillet og sunget af Lars Fosser. Ude af stand til at fange og forgribe sig på dem forsager Alberich indebrændt kærligheden og stjæler deres guld. Herfra styrer verden støt mod Ragnarok. Lars Fosser brillerer Ringen igennem, i særdeleshed med sit bitre "Bin ich nun frei? Wirklich frei?" og den efterfølgende godt hadske og kraftfulde forbandelse af alle, der rører ved ringen smedet af Rhinguldet.
Wotan i jakkesæt og Fricka i spadseredragt spillet af hhv. Jens Sørdergaard og Anette Bod har en duet; man fornemmer skænderiet ulme i sangen. Anette Bod formår med sin tilstrammede mund og snart fordømmende snart afskyende øjne at gøre Fricka præcis så sur, hun skal være, lige indtil hun får sin vilje. Loge der beredvilligt rådgiver Wotan spilles drillende, slesk og snedig af Stig Fogh Andersen.
Kæmperne, der har bygget Valhal, kommer for at kræve betaling: Freja, til et brag af messing og pauker. Man imponeres over, hvor godt det reducerede orkester udfylder kirkerummet. Morten Staugaards enfoldige håndværkerkæmpe sender Freja (Maria Hanke) lange hengivne blikke og træder sig selv over tæerne, da han inderligt besynger hendes skønhed. Det gør helt ondt, at han ikke ender med hende, men istedet bliver hamret i jorden af sin gerrige bror.
Rhinguldet er en veloplagt start på Sagaen om Ringen, og med så mange gode skuespilpræstationer og fremragende sangere er den oplagt at se alene, hvis man ikke har mod på en hel operaweekend.
I Valkyrien er helten Siegmund, rutineret og tydeligt sunget af Stig Fogh Andersen, henført forelsket i Sieglinde (Gitta-Maria Sjöberg). De føler sig beslægtede uden at vide, at de er tvillinger. Morten Staugaard stjæler igen billedet som bodegarockeren Hundingen. Med overbevisende volumen og snart truende, snart leende miner viser han overlegent, at han besidder Sieglinde.
Det berømte valkyrieridt kommer sikkert,men lovligt kort i mål, godt hjulpet af Vibeke Kristensens kraftfulde valkyrieråb "Hojotoho". Valkyrierne i kor dominerer hele kirken, i en grad så ingen kan stå imod. Her, og flere gange i løbet af forestillingen, bliver balkoner, døre og gange rundt om tilskuerne snedigt udnyttet, så sang og skuespil foregår rundt om og ned til en meter fra tilskuerne.
Dirigent Niels Borksand får sammen med orkesteret det maksimale ud af deres anstrengelser Ringen igennem. Musikken fremstår til tider lidt spinkel fra det reducerede orkester, men altid klart og tydeligt.
Tina Kiberg er en formidabel Brünhilde fra start til slut. Fra sit øredøvende valkyrieråb til et ømt "Hier bin ich, vater" da hun efter at have trodset ham skal se Wotan (nu Lars Fosser) i øjnene. I Ragnarok leverer hun en både rasende og sorgfuld Brünhilde.
Stig Fogh Andersens tredje rolle er helten Siegfried, her en hensynsløs teenager. Det går værst ud over Mime, dværgen der har opfostret ham. Bo Kristian Jensen spiller Mime snart nervøs, snart slesk, snart beregnende. Specielt god i passagen, hvor hans stemme adræt skifter mellem det smiskende og infame i samme takt, som han skifter mellem at synge, hvad han siger, og hvad han tænker.
Det lykkes desværre ikke at gøre dragen, Siegfried skal besejre, rigtig farlig på trods af Per Bach Nissens dystre bas og orkesterets mørke mol. I opsætningens mediefokusering er dragen blevet til et amorft avismonster, der lidt for fredeligt bølger frem og tilbage mod Siegfried. Generelt savner man både mere scenografi end gråt stof og kirkerum, og at alle karakterernes kostumer er tænkt ind i samme univers. At medier er lig med magt, og magt er lig med ringen og Wotan og Alberich understreges eftertrykkeligt. Med aviser, fotoglade valkyrier og distraherende skærme med nyhedsudsendelser med Rupert Murdoch og Berlusconis kanaler. Det passer sådan nogenlunde på indholdet i Ringen, men den har også dybere lag end det.
Per Bach Nissens dybe stemme får man endnu mere af i Ragnarok, hvor han som en nedrig Hagen driver rænkespillene, der slutteligt fører til verdens undergang og genfødsel.
På trods af den lidt haltende opsætning, og små kiks mellem sangere og orkester, lykkes det at sætte Nibelungens Ring op, så det virker, og man får den hele på én weekend. Det er en sjældenhed. Endda med en solid musikalsk præstation og et imponerende lineup af sangere.
Der sker noget specielt med én i weekendens fortættede operaforløb. Denne anmelder sank ihvertfald halvt ned i et Wagnersk univers af ledemotiver, Brünhildes valg, deres pris og Wotans menneskelige dødsangst.
Sagaen om Ringen
Christians Kirke, Christianshavn
Se spilleplan
Instruktør - Stig Fogh Andersen
Scenografi - Tage Andersen
Dirigent - Niels Borksand
Stig Fogh Andersen - Siegmund, Siegfried og Loge
Tina Kiberg - Brünnhilde
Ronnie Johansen - Wotan og Gunther
Gitta-Maria Sjöberg - Sieglinde og Gutrune
Lars Fosser - Alberich og Wotan
Anette Bod - Fricka og Waltraute
Elisabeth Hanke - Erda samt 3. Valkyrie og Rhindatter
Maria Hanke - Freia samt 2. Valkyrie og Rhindatter
Vibeke Kristensen - Skovfuglen samt 1. Valkyrie og Rhindatter
Bo Kristian Jensen - Mime
Per Bach Nissen - Fafner og Hagen
Morten Staugaard - Fasolt og Hunding
