|
|
"Den Store Skønhed" ("La Grande Bellezza") er en pompøs film om meningen med livet, formidlet gennem en aldrende forfatters livskrise.
Napolitanske Paolo Sorrentino vandt senest publikums hjerter med This Must Be the Place, hvor han hjertevarmt fortæller om den aldrende rockstjerne Cheyenne (Sean Penn), der rejser gennem USA for at finde manden, der stod bag hans fars død. Sorrentino begyndte sin filmkarriere som manuskript-forfatter i firserne og debuterede som film-instruktør i 2001 med filmen One Man Up. Siden da har han skabt små film om store følelser, der efterlader et indtryk af eksistentialisme i beskueren.
Med Den Store Skønhed spiller han igen på de følelsesmæssige tangenter omkring den
menneskellige eksistens, storhed og forfald, i en blanding af Fellini-smukke billed-kompositioner og pompøse festscener blandt Roms aldrende overklasse.
Med inspiration fra Fellinis La Dolce Vita lader Sorrentino forfatteren Jep Gambardella (Toni Servillo), dandere rastløst rundt gennem Roms smukke gader og mænge sig blandt byens kunstneriske overklasse, hvor den overdådige dekadence dækker over bristede sjæle og alderdommens kynisme: Alle karaktererne i Den Store Skønhed er omgivet af skønhed, mens deres indre vidner om det modsatte.
Jep nyder det romerske liebhaverliv fra sin overdådige tagterrasse, som nabo til Colosseum, hvorfra han entertainer gæster alle ugens dage. Her diskuterer han og hans venner meningen med livet og ophøjer hver især deres livsprojekter for i virkeligheden at
dække over det manglende selvværd og de bristede illusioner.
Jep varmer sig på den succes, han nød med sin debutroman Det Menneskellige Apparatus. Det er nu 40 år siden, men stadig har han ikke fundet inspiration til at skrive et nyt værk.
Rom, der er byernes by, fungerer som endnu en af filmens hovedpersoner, hvor skønheden
fra byens storhedstid under det romerske imperium er i forfald og står tilbage i ruiner
som Colosseum og Forum Romanum. Byens kunstneriske hoveder forsøger at genopfinde sig selv i en by så fyldt med historie, der ikke synes at kunne overgås, lige meget hvor
skandaløse disse performances er. Derfor ser Rom tilbage på sin egen storhedstid, mens Den Store Skønheds farverige persongalleri gør det samme.
Filmen forfører tilskueren med poetiske og farveprægtige billeder, smukke musiktoner,
nostalgi og tristhed, hvor menneskene ikke kan gøre andet end at forsøge at overleve livet på en tilfredsstillende måde. Det store spørgsmål om meningen med livet er kun noget, der diskuteres over martini'er, men aldrig noget der bliver fundet i virkeligheden.
Sorrentinos film er umådelig smuk fra start til slut og kan ikke undgå at betage grundet dens varierende form, hvis røde tråd er at vise Rom og livet fra deres mest overdådige side.
Den Store Skønhed
Se spilletider
Se filminfo
