|
|
(Nordisk Film)
Det er nu anden gang, A-Film og instruktøren Jørgen Lerdam giver sig i kast med at genopfinde Erik Ballings ikoniske filmserie om Olsen Banden og deres opfindsomme forbrydelser. Der er bare nogle projekter, som aldrig skulle være søsat (for at holde os i filmens maritime tone), og animationsfilmen "Olsen Banden på dybt vand" er netop et af disse.
Der er flere grunde til, filmen ikke fungerer, og man tænker, hvor ærgerligt det er, at A-Film står som afsender.
Plottet er tyndt som vand. I tro Olsen Banden-stil starter filmen med, at Egon sidder i fængsel, og at Benny og Kjeld forsøger at lave nogle penge på egen hånd med hjælp fra Dynamit Harry. Deres plan er at bryde ind i Carlsberg-bryggeriet og tømme et gammelt Franz Jäger pengeskab. Det går selvfølgelig ikke helt efter planen, og det eneste, de kommer ud med, er tre jubilæumsøl, som tilhører Københavns politi. Hermed åbnes op for filmens side-historie om Kriminalassistent Jensen og Betjent Holms opklaring af sagen om de forsvundne øl.
Benny, Kjeld og Dynamit Harry flygter fra Carlsberg hjem til Yvonne, som klandrer dem for ikke at have penge med hjem. Yvonne og Kjelds barnebarn Minna skal måske på privatskole, og de mangler penge til at betale for det. Yvonne kan fortælle, at Egon snart kommer ud af fængsel, og at de hellere må hente ham, så der kan blive lagt en plan.
Med Egon ude af fængslet forsøger Olsen Banden at stjæle en såkaldt "olie-accelerator", der kan forlænge levetiden på de danske oliereserver, fra de to brødre Bang og Bang Bang. Det lykkes selvfølgelig ikke i første omgang. Egon udtænker derfor en ny plan. Den byder på en tur med Dynamit Harrys gamle rustne ubåd ud til Bang og Bang Bangs boreplatform i Østersøen. Her har brødrene planlagt at sælge olie-acceleratoren til tre udenlandske investorer for en bunke diamanter, Egon planlægger at stjæle.
Replikkerne fra Trine Krull Petersens manuskript fungerer bare ikke rigtigt. De kommer over lærredet som et slags remix af de bedste replikker fra Balling og Bahs' oprindelige Olsen Banden-serie. Det er meget muligt, at replikkerne fungerede uafhængigt af hinanden, da de blev indspillet af skuespillerne hver for sig i lydstudiet. Men når de sættes sammen, samtidig med at de bliver udsat for den skuffende animation af karaktererne, hvor det uden held er forsøgt at få mundbevægelserne til at passe sammen med replikkerne, fungerer det ikke. Det minder mest af alt om en dårlig synkronisering, for eksempel i de gamle japanske ninja-film hvor mund og tale ikke altid følges lige godt ad.
For at blive ved animationen af karaktererne: Dette burde være det vigtigste i hele filmen, men der begås alt for mange fodfejl. Det overrasker, for man skulle jo mene, at computeranimation skaber bedre kontrol over bevægelserne end ved klassisk animation. Karakterernes ansigter er for gummiagtige. Det virker, som om de blot er store "bubble heads" - uden nogen form for skelet eller muskler til at give deres ansigtsmimik struktur. En anden ting er figurernes øjne, som manisk kører forvirrede rundt og har svært ved at holde fokus på noget. Dette gælder især Yvonne.
En sidste ting, som gør at filmen ikke fungerer, er mikset mellem et 1970‘ernes Danmark og et moderne Danmark anno 2013. Kjeld og Yvonnes lejlighed, måden hvorpå replikkerne bliver fremført og en del af kostumerne er som taget ud af en tidskapsel fra 1970‘erne. Resten af den verden, historien udspiller sig i, er derimod sat i et nutidigt København med metro og A-busser kørende rundt i bybilledet. Det er et besynderligt miks, der ikke helt giver mening.
Ifølge instruktøren Jørgen Lerdam skulle Olsen Banden på dybt vand gerne bidrage til at fremtidens børn også kender til Egon, Kjeld og Benny. Filmen skulle gerne tiltrække en yngre målgruppe end de oprindelige Olsen Banden-film. Det lyder nu nok som en plan, Benny ville sige "Skide godt, Egon!" til. Men desværre for dansk tegnefilmshistorie bringer det ikke en god film med sig.
Olsen Banden på dybt vand
Se spilletider
Se filminfo
