Brandon Cronenbergs debutfilm "Antiviral" har gode idéer og visuel sans. Men en svag udførelse og mangel på rigtig gru gør filmen til en lidt kedelig omgang. Den er nu ude på DVD fra Another World Entertainment.
Hvis du har smag for body horror og får et særligt frydefuldt gys af kropslige mutationer, kender du sikkert til en af genrens mestre, David Cronenberg. Sønnike Brandon går med Antiviral i hans blodige fodspor. Filmen er en dystopisk forestilling om et samfund, hvor kendishysteriet har nået helt nye højder. Unge Syd March arbejder for en klinik, der sælger kendtes sygdomme til deres fans, så de kan føle sig tættere forbundne med deres idol. På godt og ondt. Men denne underholdningsbranche har også problemer med piratkopiering, og grådige Syd er involveret i den benhårde industri med hud og hår.
Antiviral er en tidstypisk film. Den afspejler den kyniske underholdningsbranche, hvor pengemænd bruger mennesker som redskaber og intet har til overs for menneskelige værdier. Den kommenterer på den absurde fascination af kendte og vores hang til dyneløfteri. Den viser en ekstrem fremmedgørelse over for den menneskelige krop. Det visuelle udtryk er gennemført klinisk og sterilt nærgående. Sammenstødet mellem blød biomekanik og maskinel teknologi er ikke fremmed i hverken gyser- eller science fiction-genren. Og rødt blod på hvide fliser har vi også set før. Det er stadig et godt visuelt greb, og Antiviral har nogle frastødende øjeblikke, som særligt hypokondere eller folk med angst for nåle vil finde ubehagelige. Desværre er de også ret forudsigelige, og det spænder ben for det gode gys.
Det træder på en øm tå, når menneskekroppen bliver behandlet som et redskab, og vi mindes om, hvor mange måder man kan ødelægge os på. Vi kommer lige så tæt på fedtet hår og kropsvæsker, som vi kommer væk fra den egentlige menneskehed. Det er utvivlsomt filmens pointe, men bliver også dens store problem. Det er svært at identificere sig med filmens karakterer, der er for todimensionelle og usympatiske til at blive rigtig vedkommende. Samtidig er selve filmens idé ikke begrundet særlig godt. Det er lidt svært at tro på, at kendishysteriet kan nå så vanvittige højder, uden én eller anden ville træde et skridt tilbage og sige "Vent nu lidt..". Appellen ved at adoptere kendtes sygdomme og skavanker på et så bogstaveligt plan er muligvis en sjov idé, men filmen formår ikke at gøre den til mere end netop en idé. Gør det noget? Ikke, hvis der var tale om en underholdende omgang blodrus, men Antiviral sætter sig mellem to stole.
Den er på mange måder en ung film, der vil for meget og drukner lidt i sine egne ambitioner. En smule selvironi og et skarpere manuskript kunne have gjort den til en mere underholdende oplevelse.
Antiviral
Ude på dvd og Blu-ray fra Another World Entertainment
