|
|
Martin Kongstad fortsætter, hvor han slap i "Han danser på sin søns grav" med sit bidende satiriske angreb på den kreative klasse. Lussingerne falder velplacerede og ofte, for Kongstad kender den gruppe, han angriber. Da det er en privilegeret gruppe, bliver der ikke holdt igen. Heldigvis.
Madanmelderen Mikkel Vallin er blevet fyret efter en eskapade på Noma, og hans kone Helene er stadig sammen med forfatteren af en succesrig trilogi om frihedskæmperne i Sønderjylland og i gang med at indrette en villa på Frederiksberg.
Vi følger nu Vallin i noget, der til tider er en tour de force gennem den københavnske kreative overklasse, imens han forsøger at skrive en bog om sin narkomanven Søren T-shirts 80'er romance og at have et åbent forhold til den unge, fremadstormende fiduskunstner Diana Kiss. Når det kører for Vallin, er han ved at bygge et nyt, utopisk samfund op i Tisvildeleje. Men meget af tiden går med at pleje hans meget tætte og opslugende forhold til en spilleautomat på Borgerkrogen.
Bogen kan alene læses for de uhyrligt morsomme og præcise beskrivelser af de typer, der befolker Vallins miljø. En enkel detalje om rødvinsmærke eller påklædning kan straks aftegne en person uden nogensinde at komme under overfladen. For at få en bog til at fungere på den måde, er man nødt til at stole 99% på Kongstads dømmekraft.
Som her, hvor man kommer i tvivl om, hvorvidt kvinderne på Jolene virkelig havde kjoler uden på bukserne. Men det var jo 2007, og Kongstad tager igen stikket hjem ved at være morsom:
"Vi kom midt i en koncert, og publikum lyttede artigt, som kun arkitektstuderende kan gøre det. Kvinderne havde kjoler uden på bukserne og mændene var bange for bolden. Der var cello, sangerinden havde skævt pandehår, og en fyr tabte hænderne ned i nogle congas."
Fryser jeg bliver markedsført som et opgør med det monogame parforhold, men det var først ved anden gennemlæsning, at denne anmelder købte præmissen. I lang tid virker det bare som et polemisk stunt og en mulighed for at få en herlig masse sex ind i plottet. Læseren og mange af bogens karakterer venter på, at Mikkel støder panden mod muren og erkender, at monogami - ligesom demokrati - er den mindst ringe løsning. Men måske har manden ret? Beviserne på det monogame parforholds fallit er legio og udgør meget af baggrundstæppet for kynismen i Kongstads bøger. Selvom Vallin måske ikke selv er nogen rollemodel, ender Fryser jeg alligevel med at være mere end morsom. Den stiller kvalificeret spørgsmålstegn ved serie-monogamiet, samtidigt med at der tilbydes gangbare alternativer for de modige.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Martin Kongstad: Fryser jeg
Peoples Press, 399 sider
ISBN: 8771089179
