|
|
(Foto: Robin Skjoldborg)
Lene Kaaberbøls fantasyromaner om Dina fik atter liv, da premieren på "Skammerens Datter 2" indtog Østre Gasværks omsluttende stenmure d. 29. oktober. Forventningerne var i top, da det tændte familiepublikum summede i alle hjørner af den runde bygning. "Skammerens Datter 2" blev heldigvis alt andet end en skuffelse i forhold til den svært anmelderroste 1'er.
Forestillingen om teenagefortvivlelse gik op i en højere enhed af dramatik og musik ved opførelsen af Skammerens Datter 1, hvilket dannede grundlag for tårnhøje forventningerne til den afsluttende anden del. Rammerne viste sig heldigvis at være lige så gennemførte som ved publikums første møde med Skammerens Datter.
Musicalgenren vækker bøgerne om Dina, hendes venner, familie og fjender til live på en måde, så børn såvel som vokse bliver tryllebundet af fantasyverdenens magiske slør. De vellykkede rammer tog sig ud i scenografiens mange opfindsomme, mekanisk omformelige og hemmelige rum. Det gav især mening i Gasværkets rustikke look, der i sig selv er den perfekte omgivelse til noget på én gang dunkelt og eventyrligt, og som kan rumme det både storladne og intime univers, som udspiller sig i Skammerens Datter. Fortællingen er befolket af flotte drager, søslanger og sjove små dyr - alle sammen ligeledes mekaniske, hvilket er med til at skabe den særlige dunkle stil.
Foruden sublime hoved- og birolleindehavere er forestillingen igen båret af både det velspillende musikkorps, den eksperimenterende multiinstrumentalist ved det afskrællede klaver og ikke mindste det koreograferede kor, hvis harmonier sad lige i skabet. Korets rolle er befolkningerne i de forskellige lokationer, og deres dertilhørende lokale folkedragter er stilistisk gennemført og udtrykker i nogle tilfælde en umådelig komisk højtidelighed, som fik tilskuerne til at trække på smilebåndet i tide og utide.
Den musikalske røde tråd, der trækker på temaer og motiver fra Skammerens Datter 1, er meget gennemført og vækker gode minder. Her har afsavnet sine egne melodier i "Alle kan vel trænge til en ven" og "Min familie", som begge får deres repriser i denne anden del. Ligesådan flettes "Skidenstad"-temaet nænsomt ind, når talen falder på den navnkundige forstad. Sangskriverne gør igen brug af parallelle sange, hvor flere karakterer har hver deres vers, som udspiller sig i forskellige scenarier. Disse samles i én sang og udtrykker en fælles følelse, som i den nye flotte sang "Hvorfor lige nu", der allerede kan høres på Østre Gasværks hjemmeside i forbindelse med traileren.
I forhold til selve forestillingen er det gennemgående uforløsende, at flere karakterer, der vakler mellem det gode og det onde, bliver dræbt inden de - som vi ønsker - når at vende sig helt til det gode. Men det er også med til at drive historien videre, og noget tyder på, at det, som fortællingen gerne vil udtrykke, netop er, at livet ikke altid går som man gerne vil have det. Hvis man bliver ved med at kæmpe for det man tror på, uanset hvad der sker, så skal det hele nok ende godt.
De to sympatiske og talentfulde sangerinder i hovedrollerne fortolkede de meget smukke og rørende sange på en måde, så øjenkrogene blev fugtige og hårene rejste sig på kroppen.
Skammerens Datter 2
Østre Gaværk Teater
Se spilleplan
Medvirkende: Nastja Arcel, Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose, Morten Hemmingsen, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Simon Stenspil, Nis Bank-Mikkelsen, Jens Andersen, Birgitte Raaberg, Hanne Hedelund, Kim Hammelsvang Henriksen, Allan Klie, Alex Friis Nielsen, Carl-Christian Riestra, Mia Aunbirk og mange flere
Instruktion: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen
Musik: Lasse Aagaard
Sangtekster: Thomas Høg
Dialog: Sune Svanekier
