|
|
(Foto: UIP)
Mænd kan lide porno, og kvinder romantiske film, hvilket giver urealistiske forventninger til virkelighedens parforhold og sex. I kærlighed og sex må man ikke være egoistisk. Gør din partner glad, og du vil blive glad. Dette er essensen i debutinstruktør Joseph Gordon-Levitts flade og overspillede film "Don Jon".
Man kunne have håbet, at Gordon-Levitt havde haft tålmodighed til at få gennemarbejdet sin egen og sine medspilleres karakterer i sin debut som filminstruktør. Som skuepiller har han nemlig leveret fine præstationer i film som Marc Webbs (500) Days of Summer fra 2009 og Inception, instrueret af Christopher Nolan i 2010. Begge gode instruktører, som Gordon-Levitt har haft mulighed for at lure over skulderen.
Udstyret med en tyk, overdreven Jersey-accent, som man ikke skal være amerikaner for at kunne høre, møder vi både Gordon-Levitt, som hovedpersonen Jon Martello, og Scarlett Johansson som Barbara. Det er kun den ellers så familievenlige Tony Danza, der spiller Jon Sr., som har accenten med sig, når han bander og svovler sig gennem hver eneste af sine replikker. Dette er bare ikke godt nok leveret af Gordon-Levitt, der udover at medvirke i og instruere filmen sandelig også selv har skrevet manuskriptet.
"There's only a few things I really care about in life. My body. My pad. My ride. My family. My church. My boys. My girls. My porn." Sådan præsenterer hovedpersonen Jon Martello sig for os i begyndelsen af filmen. Dette er blot en af de mange drengerøvs- og mandschauvinistiske replikker, Gordon-Levitt har udstyret sin machokarakter med. Det er ikke just noget, der får én til at synes om karakteren. Mere blot at ryste på hovedet og tænke, hvor grænsen går for karikatur.
Handlingen er simpel, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være en skidt ting. Men i Don Jon betyder det desværre, at man ikke kan undgå at lægge mærke til, hvor tyndt plottet er.
Den jernpumpende bartender Jon Martello har den perfekte scoreteknik. Det får hans to fladpandede venner til at kalde ham for "The Don". Hver uge går de tre venner på natklub og forsøger at samle kvinder op. Jon samler hver eneste gang en ny kvinde op.
Disse natklub-sekvenser bliver klippet som montager, der bliver gentaget. Efter at have set denne montage lidt for mange gange, bliver vi præsenteret for Scarlett Johansson som Barbara. En kvinde, Jon prøver at score på natklubben, men som han ikke får med hjem i seng. Jon finder Barbara og byder hende på frokost. For som han siger, måske er det tid til at prøve noget andet end blot den uendelige række af one-night-stands.
Det viser sig, at Barbara ikke er sådan lige at få med i seng, hvilket er noget nyt for Jon. Barbara bruger sin krop som lokkemiddel for at få tingene, som hun vil have dem. Hun møder Jons venner, hans familie, og hun får ham sendt på videreuddannelse på aftenskole, før end de kan dyrke sex.
Selvom han er kæreste med Barbara, gør Jon, som han altid gør, når pigen ved siden af ham sover. Han står op og tænder for sin laptop og finder et porno-site. Den eneste lille hage er blot, at Barbara vågner og fanger ham i fuld gang med at masturbere.Hans store forbrug af porno fører til det endelig brud mellem dem. Dog ikke noget, som synes at påvirke Jon synderlig meget.
På aftenskole har Jon mødt Esther, spillet af Julianne Moore. En moden kvinde, som har mistet sin søn og mand ved et trafikuheld. Hun fanger Jon i at se porno på hans mobil i løbet af undervisningen, og gennem sin noget akavede personlighed uden filter får hun skubbet lidt til Jon.
Jon fortæller Esther, at rigtig sex ikke kan give ham det samme som porno. Brysterne og bagdelene er skam lækre nok, men selve sex-delen kan han ikke fortabe sig i på samme måde. Esther forsørger at forklare ham - efter de har haft sex adskillige gange - at det er fordi, han ikke giver noget af sig selv og derfor ikke kan forvente at få noget igen.
Gordon-Levitt har haft travlt. Så det er de brede penselstrøg, der er blevet brugt. Fremfor at finde en mindre pensel og give os nogle mere fint opbyggede karakterer eller en mere velkomponeret historie, bliver vi præsenteret for et karikeret, gennemsigtigt persongalleri og et plot, som ikke rigtig er der. Men tænker man over det, så passer det måske godt til den overfladiske karakter Don Jon. Der er ikke nogen dybere lag at finde hér.
Don Jon
Se spilletider
Se filminfo
