Der er klassisk eventyrballet og farverig julenostalgi for fuld skrue i Nikolaj Hübbes flotte iscenesættelse af Balanchines "Nøddeknækkeren". Her er ikke rørt ved den gode gamle jul, og det har sin charme på Gamle Scene.

Vi er i et klassisk, traditionsrigt juleunivers, som Tjajkovskijs harmoniske klangbilleder understøtter forbilledligt. Den lille pige Marie glæder sig fromt til jul og falder i forventningens glæde i søvn og drømmer sig ind i legetøjets forunderlige verden. Skalaforholdet ændrer sig elegant, og Gamle Scene stråler med sej staccato-dans fra de optrukne harlekiner og en særdeles spændstig soldater-nøddeknækker, flot danset af Silas Jespersen.

At den farlige seksualitet lurer, fornemmer vi endvidere med de diabolsk store rotter og det mystiske Alice i Eventyrlandske-univers i anden akt, der i mangel af en bedre beskrivelse fremstår som et "candy-striped-bolche-landskab to die for". På den ene side så sukkersødt og børnevenligt et slaraffenland, at det næsten ikke kan blive mere uskyldsrent, og alligevel så tilpas smagløst og absurd, at det eventyrlige får lidt tiltrængt moderne kant. Her er ingen regler, her kan alt ske, fornemmer vi, men det bliver ved fornemmelsen, da idyllen så udtalt dyrkes mere end dramaet i denne flotte, familievenlige show-opsætning.

Den lyserøde sukkerfe (Alexandra Lo Sardo) får de små prinsesser rundt om i salen til at sukke (hvis de er heldige, har de fået et tutu-skørt med glimmer i billetsalget) og her bliver hverken sparet på harpe eller tyl. Det er ren romantik i den yndefulde pas de deux med kavaleren Alexander Bozinoff, hvor vinklerne er knivskarpe, og orkestret bifalder pardansen storladent. Blæserne bruser, bækkenet slår og paukerne buldrer.
En kavalkade af varme, spanske chokolade-cowboys og --girl, polkastænger og marcipanhyrdinder byder sig til. For slet ikke at tale om den farligt forførende kaffe fra Arabien (Astrid Elbo), der med sine klokker, synlige mavemuskler og de slet skjulte harems- og slangetæmmer-undertoner vækker minder om selveste Josephine Baker. Det er dyrisk og dragende, hvilket ganske vittigt står i skarp kontrast til den uskyldsrene te-trio fra Kina.

Højdepunkterne denne aften er dog uden tvivl Isabelle Boylston som dansende dugdråbe i en klasse for sig, og det bedårende landskab med sneflokke, der kommer vrimlende i form af fine ballerinaer (der godt nok må tage til takke med klassiske tylskjoler og håndholdte snefnug frem for Dronningens pragtfulde snepuffede dragter sidste år) i et hvidt lys, der effektfuldt illuderer hvirvlende snestorm. Betagende -- ganske enkelt.

Forestillingen er således både et treat for øjnene, der kan bade i de visuelt pompøse scenarier, og for ørerne, hvor der modsat Tivolis opsætning her er et helt orkester til at løfte julestemningen op, hvor den hører hjemme. Stor tak til Tjajkovskij og aftenens dygtige dirigent Andrea Quinn.

En rensdyrslæde glider hen over himlen som trumf til sidst. Så blev det alligevel jul - trods storm og aflysning på premieredagen.

Nøddeknækkeren
Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Se spilleplan
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe med Eva Draw, Sorella Englund, Adam Lüders og Anne
Holm-Jensen Peyk
Koreograf: George Balanchine
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Scenografi og kostumer: Anthony Ward