|
|
Den ellers altid fremragende Lars Frost har åbenbart skrevet sig selv op i et hjørne, efter en række strammere og strammere konceptromaner. Bag titlens såmaskine er der en forfatter, der ligeledes har spredt sin sæd og sidder tilbage med en overraskende kedelig bitterhed.
Når man normalt skriver så fantastisk charmerende som Lars Frost og kan slippe af sted med i Smukke biler efter krigen indledningsvis at citere selvsamme bog, så forpligter det. Det er helt i orden, at Frost har fået en midtlivskrise; at han er vred på nogle kvinder; at han er skuffet over dele af det danske litterære miljø og jævnaldrende mænd. Men det er ikke i orden at få så lidt ud af stoffet, og bruge så mange kræfter på at pakke det ind i en overskrivning af Freuds Tre afhandlinger om seksualteorien, fylde det med fodnoter, opfordringer til at lytte til Carl Nielsen under læsningen, dobbeltkontrakter anno 2006 og klummeagtige betragtninger om kønnene og deres forhold til toiletbrætter. Og et register, gudhjælpemig. Det er kun okay at være så prætentiøs, hvis man et eller andet sted leverer varen.
Et af bogens hovedspor er "Lars Frosts" bekendelser af, at han f.eks. var fuld på litteraturscenen under Roskildefestivalen. Men bekendelserne er alt for personlige til, at det bliver interessant litterært. Man frygter, at bogens "Lars Frost" faktisk bare er Lars Frost. Hvorfor skulle det ikke være ham, der har drukket for meget, haft for ondt af sig selv, turet det københavnske litterære miljø tyndt og haft alt for meget alt for dårlig sex med alt for mange unge kvinder? Og hvis det så er Lars Frost, hvad er så pointen i at skrive om det? Jo tak, gerne en hudløst ærlig selvbiografi. Men så må der gerne være lidt mere på hjerte, og lidt mindre forudsigelige skelletter i skabet. Eller skeletterne måtte gerne have fået en eller anden eftertanke med på vejen. At man måske kommer tættere på den virkelige Lars Frost er simpelthen ikke interessant nok. Specielt ikke, når han samtidigt hele tiden dækkes ind under et litterært "Lars Frost". Denne læser er efterhånden også ret ligeglad med, om det var Lars Frost eller "Lars Frost", der var på Bobi Bar den eller den aften. At der enkelte steder næsten er en sammenhæng mellem den udhulede Freud-bogs overskrifter og indholdet i kapitlerne, er også kun irriterende.
Politikens Mikkel Bruun Zangenberg mener, at bogen i virkeligheden er en snedigt udtænkt kontaktannonce. Bare han har ret. Må Frost finde sin muse eller muser og komme ud af moradset.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Lars Frost: Kongskilde NS 5100
Gyldendal, 209 sider
ISBN: 8702133857
