Det er over 10 år siden, Pernille Stensgaard portrætterede hovedstaden i "København - folk og kvarterer". Siden da har kranerne ikke stået stille, nye bygninger og miljøer er skudt op overalt. Der er al mulig god grund til at opdatere guiden over de københavnske stammer.
I Københavnerne fremmaner Pernille Stensgaard og Anne Prytz Schaldemose meget præcist atmosfæren i de forskellige københavnske kvarterer, startende med Sydhavnen, som det trods dens blakkede ry er svært ikke at holde af. Det skinner igennem, at Stensgaard har dækket stoffet næsten ugentligt i Weekendavisen de sidste mange år, og har fuldstændigt styr på alle betydningslag af hver nyåbnet eller lukket butik på hvert gadehjørne i byen.
I portrættet af indbyggerne er kilderne også næsten så gode, at man skulle tro, at det var helt overdrevne stereotyper. Som de overskudsramte Vesterbro-forældres genvordigheder med sukker og ikke-økologisk frugt, mødregrupper i samme bydel, hvor alle læser ph.d., fejden mellem Vesterbro og Nørrebro om at være mest "autentisk", imens de hipsters, der har fået nok af de andre hipstere, rykker til Nordvest - indtil de måske bliver indhentet der?
Det historiske perspektiv er hele tiden med og giver beskrivelsen af kvartererne dybde, uden at man som læser sidder fast i lokalhistoriske anekdoter. Det er underholdende hele vejen igennem, og forfatterne er gode til at udnytte historien til at vise de større socioøkonomiske dynamikker i byen, fra voldene blev revet ned, over 70‘erne og 80‘ernes ludfattige og grå København og til 00‘ernes højt besungne grønne og lækre cykelby med udeservering året rundt.
Nu hvor der er opstået konsensus om, at byen er det eneste sted at bo, at parcelhuskvarteret er den nye slum og udkantsdanmark både et moralsk, økonomisk og æstetisk fallitbo, er det rart, at Københavnerne tør tage selvfedmen lidt ved vingebenet. I københavnernes forsvar fremhæver bogen hele tiden, at de selv er uhyre bevidste om det komiske i livsstilsræset, eller i det mindste har en distance til det. Men nu lever rigtig mange af indbyggerne også af kulturanalyse, så derfor kan en etnolog udtale om Jægersborggades eklektiske specialforretninger: "Hvis Jægersborggade lå på Østerbro, ville jeg få kvalme omgående og føle mig fanget i min egen livsstil."
Enhver københavnsk studerende ved, hvad der ligger i spørgsmålet "Hvor bor du så?" og plager sine forældre om en forældrekøbslejlighed på Vesterbro. Men ifølge Københavnerne blegner det statusræs i forhold til, hvad der sker, når der kommer børn med i spillet, og især beskrivelserne af forældrene, der overalt i byen vil gøre det rigtige, er kostelige. Der, hvor det begynder at gøre ondt, er når forfatterne påpeger, at forældrene først og fremmest vil bo i byen for ikke at gå glip af noget. Men da børnene stadig skal ud til lys og luft og Den Gode Barndom, pendler de i stedet i timevis i skovbørnehavens bus, for at forældrene kan slippe med at cykle på arbejde eller arbejde fra Mac'en på den lokale kaffebar. Av, av, av. Københavnerne kommer op på 5 stjerner, selvom bogens billeder godt kunne have været bedre eller mere stemningsfulde.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Pernille Stensgaard og Anne Prytz Schaldemose: Københavnerne
Gyldendal, 400 sider
ISBN: 8702045141
