|
|
Den canadiske instruktør Ken Scott havde i 2011 premiere på sin fransksprogede film "Starbuck", der året efter kunne ses genindspillet af Bollywood under titlen "Vicky Donor", og nu har Scott selv lavet den amerikanske udgave "Delivery Man".
Det er en underlig fisk i filmens verden, sådan en genindspilning. Man vil helst ikke røre ved dem - helst blot antage, at de bestemt ikke kan være bedre end den oprindelige indspilning. Dette kan undre lidt, når man sammenligner med teaterets verden, hvor 450 års genopsætning af Shakespeares Hamlet er OK.
I filmen Delivery Man følger vi Vince Vaughn som David Woziniak, der i slut-30'erne stadig arbejder som middelmådigt bud for familiens slagterforretning. David har aldrig færdiggjort en uddannelse og er mildest talt noget af en "drifter". Han forsøger hele tiden at lave investeringer i tvivlsomme forretningstiltag såsom pyramidespil. Det har sat David i lidt af en knibe hos den lokale lånehaj, som han skylder 80.000 dollars. David forsøger uden held at få lån i bankerne og prøver sig så med at gro hash i sit køkken, hvor han ender med at dræbe alle planterne.
De fleste, som kender David, har ikke de store forventninger til ham. Familien finder det mere sandsynligt, at David laver rod i det, end at han rent faktisk formår at udrette noget som helst med sit liv. Det gælder også for hans kæreste Emma, spillet af Cobie Smulders, som fortæller ham, at hun venter deres barn, men ikke vil lade David være en del af barnets opvækst, da han er alt for uansvarlig. David lover, at han vil gøre alt for at ændre sig og få styr på sit liv, så han kan gøre sig fortjent til både Emma og deres ufødte barn.
En aften bliver David kontaktet af en advokat, der kan fortælle ham, at den sædbank, som han for godt 20 år siden var donor for under navnet Starbuck, er blevet sagsøgt. Sædbanken havde fejlagtigt givet Davids sæd til alle deres kunder! For David betyder det, at han er den biologiske far til ikke mindre end 533 børn. De 142 af disse har sagsøgt sædbanken, fordi de gerne vil have ophævet Starbucks anonymitet for at få at vide, hvem deres biologiske far er. David tager fat på sin gode advokat-ven Brett, spillet rigtig godt af Chris Pratt, og med hans hjælp begynder David at forholde sig til det faktum, at han er far til 533 børn og har nummer 534 på vej.
Det er meget uvant at se skuespilleren Vince Vaughn i en film, hvor han ikke blot spiller en irriterende og usympatiske skvatmikkel, men i stedet får løftet sløret for en mere empatisk side. Karakteren David er dog ikke troværdigt spillet af Vince Vaughn, og man kunne ønske, at han havde forsøgt sig mere med den empatiske udvikling af karakteren - måske lige frem havde tiet lidt stille engang imellem frem for at tale så meget, for det er svært at finde frem til karakteren midt i den voldsomme talestrøm. Det virker, som om det har været svært for Vaughn ikke at skulle være "comic relief"-elementet, mens han har måttet se på, at Chris Pratt have de gode replikker og underholdende scener.
Delivery Man er en komedie, så selvfølgelig bliver der kun ridset lidt i overfladen på emner som hvad det vil sige at være far, og hvorfor det biologiske ophav altid vil have en betydning i ens liv. Delivery Man er en feel-good movie, der er ganske hyggelig så længe den varer, men den er set i dag og glemt i morgen.
Delivery Man
Se spilletider
Se filminfo
