|
|
(Foto: SF-Film)
Efter fiskekvoterne blev privatiseret i 2005, er livet for de lokale fiskere blevet en del hårdere. Søren Balles "Klumpfisken" er et rørende og vigtigt portræt af en lokalkultur og de reelle konsekvenser af politiske beslutninger. En film, alle bør se.
Kesse (Henrik Birch) er fisker i det nordjyske ligesom sin far og farfar. Men de små fiskerbåde fortrænges af de større, og én efter én tvinges fiskerne til at sælge deres kvoter og finde et arbejde på land. Snart kommer turen til Kesse, da banken smækker kassen i, og han må overveje, hvor langt han vil gå for at blive på havet.
Hjælpen kommer i skikkelse af den dejlige, idealistiske (og københavnske) havbiolog Gerd (Susanne Storm), der skal tilbringe fem dage på Kesses kutter og undersøge mulighederne for et mere bæredygtigt fiskeri. Til gengæld får Kesse flere torskekvoter og kan holde skindet på næsen. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, og mens Kesse og Gerd lærer hinanden at kende, blæser det op til stiv kuling.
Søren Balle fortæller med Klumpfisken en vigtig historie. Det er socialrealisme og kærlighedsdrama på én og samme gang, tilsat lun humor og befriende selvironi. Men ikke mindst er det en vedkommende skildring af de menneskelige omkostninger, industrialiseringen af fiskeriet har. Den lille arbejder rammes på sit levebrød af fremskridtet, der rykker ind med effektivisering og kynisme. Helt efter skabelonen stilles Kesse over for valget mellem at kæmpe den umulige kamp på havet eller at overgive sig til samlebåndet på fiskefabrikken. Same old story.
Kesse er inkarnationen af den tragedie, der ligger i kølvandet på reguleringen af fiskeriaftalen. Gerd er miljøforkæmper og tænker mere langsigtet end Kesse, men de har en fælles modstander i den øgede konkurrence om fiskekvoter.
I Klumpfisken møder vi samme indignation og håbløshed over uretfærdigheden som i John Steinbecks klassiske roman Vredens druer, en tragedie om den lille mands kamp for at overleve under Depressionen i USA. Traktoren er byttet ud med trawlere, og den svedne jord med skumsprøjt i skægget. Historien gentager sig, og derfor er Klumpfisken også en pudsig oplevelse. På den ene side gammeldags i stil og tematik, på den anden side rasende relevant.
Filmhåndværket er sikkert og konventionelt. Det er ikke en film, der vender bøtten på hovedet eller udfordrer filmsproget. Med støtte fra New Danish Screen, der ellers skal fremme originalitet og sikre muligheden for nytænkning af filmsproget, er det lidt bemærkelsesværdigt, hvor klassisk Søren Balles film er, og hvor få chancer den tager. Men det synes heller ikke at være filmens ærinde. Den handler om virkelige mennesker i reelle problemer, og den tegner billedet af et lokalmiljø på godt og ondt med en stor portion kærlighed og ikke mindst sans for skønheden i noget så ikke-eksotisk som Nordjylland.
Klumpfisken
Se spilletider
Se filminfo
