|
|
Den 15. november 1959, i en støvet flække i staten Kansas, blev fire medlemmer af en respekteret landbrugsfamilie brutalt myrdet. Alle kneblet, skudt på klos hold og efterladt til at dø i en pøl af blod og bedrøvelse. I kølvandet på disse tilsyneladende umotiverede rovmord fulgte en intens jagt på morderne, flankeret af mediernes frådende forsideoverskrifter: Hvem gjorde det? Og ikke mindst - hvorfor? Det blev forfatteren Truman Capote, som, syv år senere, måske, måske ikke, sammenfattede alle svarene.
Fire franske verslinjer af middelalderdigteren François Villons indleder doku-krimien Med koldt blod. Som en fordækt humanistisk appel om broderlighed og benådning slår verslinjerne og værkets forfatter, Truman Capote, i fællesskab tonen an for resten af dét opus, der, på trods af tematisk død og undergang, bliver Capotes sikre billet til kunstnerisk udødelighed.
Det er ikke kun pga. sit djævelske indhold, at Med koldt blod straks indskrev sig i den prestigefulde klassikerklike. Aldrig før havde en roman parret rendyrket dokumentarisme med fiktionsinspirerede spændingsgreb. Siden udgivelsen af Med koldt blod har alverdens læsere diskuteret værkets postulerede sandhedsværdi. Kan man sætte virkeligheden i scene; benytte sig af fiktionens virkemidler i journalistisk fagprosa?
Modsat fremtidige aktører inden for denne eksperimenterende skrivegenre, er Capote selv aldrig en agerende medspiller i Med koldt blod. Som en tålmodigt afventende flue på væggen sidder han opmærksomt, nysgerrigt og beskuer begivenhedernes drama. Lytter, observerer, studerer. Men han interagerer på intet tidspunkt med plottets mange figurer. I hvert fald ikke på skrift og ikke direkte. Naturligvis fornemmer man en subjektiv, altseende tilstedeværelse, men Capote undgår den indblandende, kunstige iscenesættelse. Måske netop derfor føles Med koldt blod, på trods af et minutiøst modelleret spændingsforløb, som "autentisk" litteratur.
Bogen har siden sin udgivelse i 1966 opnået kultstatus, for aldrig i verdenshistorien er et grufuldt rovmord på fire tilfældige mennesker og deres bødlers skæbnefortællinger blevet beskrevet med en så udførlig skarpsindighed. Fremstillingerne af Clutter-familien og de to mordere, Dick Hickock og Perry Smith, rammer psykologisk bull's-eye med en usminket, dybdeborende karakterologi, som kun en indsigtsfuld menneskekender a la Capote kan indfange og formidle. Læs bare følgende beskrivelse, der i en enkel sætning resumerer hovedessensen i hr. og fru Clutters afsondrede liv: "Og så begyndte de[..]at gå deres egne halvvejs adskilte veje - hans en offentlig vej, en march fuld af tilfredsstillende erobringer, og hendes en privat vej, der kom til at sno sig gennem hospitalsgange."
Capotes sprog er uforligneligt levende, som stod man selv midt i dramaets epicenter. Han lader handlingen udspille sig med en næsten ubærlig magelighed, tvinger læseren til skiftevis at snappe efter vejret og synke ned i overmandende sorg - "Og Perry[..]et forhadt og hadefuldt halvindiansk barn, der boede i et californisk hjem for forældreløse børn, drevet af nonner - tilhyllede tugtemestre, der gav ham klø, når han gjorde sin seng våd."
Romanens største styrke skal dog findes i Capotes befriende afsværgelse af det arketypiske modstandsforhold mellem den ærkeamerikanske idyl og den marginaliserede lovløshed. Capote menneskeliggør Hickock og Smith, puster dramatisk liv i dem, udstyrer dem med et genkendeligt ansigt. Et næsten menneskeligt ansigt. En utroligt modig og human handling, set i lyset af datidens lynchstemning og entydige fokus på grusomhedens fysiognomi. "Og Dewey kunne ikke glemme deres (familiens) lidelser. Alligevel var det muligt for ham at se på manden ved siden af uden vrede[..]for Perry Smiths liv havde ikke været nogen dans på roser, men medynkvækkende, en grim og ensom gang mod det ene fatamorgana efter det andet."
Med koldt blod er ingen fyrig svovlprædiken. Som følsom humanist sigter Capote ikke efter simplificeret skyldplacering eller spændingsoptrappende domsafsigelse, men efter forståelse og ultimativt.. tilgivelse. Selv om romanens titel lefler for salgssikker sensationalisme, er Med koldt blod langt fra et koldblodigt bekendtskab, men et intelligent studie i livets intrikate koordinatsystem, hvor uafvendelig fatalisme og forfejlede personlige valg kolliderer i et skæbnesvangert møde. Et møde, der udspyr sønderlemmende salver af næsten uudholdelig tristesse og udtærende brutalitet. Og et sted på bunden af denne allestedsnærværende råddenskab funkler et spinkelt strejf af forsonende intentioner og stor litterær begavelse.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Truman Capote: Med koldt blod
Gyldendal, 430 sider
ISBN: 978-87-02-15431-3
