|
|
(Foto: Miklos Szabo)
Får vi noget ud af kongehuset? Må man grine af de kongelige? Hvor mange cigaretter ryger Daisy egentlig? Kunne Dronning Ingrid spille guitar? Er Mary god i sengen? Kan Prins Joachim danse? Og hvordan er det egentlig at være født tilfældigt til at være konge? Få syn for sagn i Nørrebro Teaters nye forestilling "Kronprinsen og Danmark".
Mick Øgendahl spiller Kronprins Frederik, som er en vrøvlende, usikker og blød vandmand af en prins. Alt imens hans kone Mary (Christine Gjerulff) lægger en ny marketingsstrategi for kongehuset med både pisk og en god portion kompetenceudviklende rollespil, misunder den rullekraveklædte Prins Joachim (Anders Juul) sin bror og er godt sur på sin mor, over at hun ikke har født i den rigtige rækkefølge. Nå ja og Prins Henrik (Thomas Mørk) går lidt for tit i vinkælderen. Hendes kongelige højhed Dronning Margrethe (Meike Bahnsen) forsøger at holde snor i Frederik og få ham ned fra lysekronerne, alt imens hun bapper på den ene smøg efter den anden. Hun vil for alt i verden gerne fastholde illusionen om at være hele Danmarks kernefamilie. Men hvordan forbedrer man kongehusets brand? De producerer ikke noget, de sælger ikke noget. De er bare.
Vivian Nielsen og Jacob Tingleff har sammen skrevet komedien om kongehuset. Vivian Nielsens baggrund som dramatiker og Jacob Tingleffs baggrund som komiker har skabt en forestilling, som har en drønende god balance mellem sjov og alvorlige undertoner. Stykkets handling tager udgangspunkt i alle de halve og hele sandheder, vi kender fra diverse sladderblade. Der er mange gode grin at hente i forestillingen, og der er også plads til et par perfekt timede referencer til den siddende regering. Scenografien hænger godt sammen med historien, og store skærme fører os helt ind bag Amalienborgs draperede gardiner, og der bliver også leget med ventilatorer og rappelleudstyr.
Mick Øgendahl er ikke den store skuespiller, men da han holder sin sidste tale, virker han med ét meget mere troværdig og klar. På den anden side spiller han jo netop en mand, som ikke er helt klar til at blive konge i en alder af 45, og derfor er det let at tilgive. Især når alle de andre karakterer er så gennemgribende morsomme og formår at holde stemningen levende og underholdende i godt og vel 2 ½ time. En af undertegnedes absolutte favoritter er den afdøde Dronning Ingrid, spillet af Benjamin Kitter, som hiver både spæk og sølvtøj op af håndtasken. Og så har hun haft masser af tid til at øve sig på at spille guitar, nu hvor hun er død. Thomas Mørk er det hele værd i sig selv. For hver gang Prins Henrik indtager scenen, bliver han mere og mere flamboyant og den franske accent risler. Også Christine Gjerulff efterlader et indtryk som den stærkt dominerende S/M-dronning to be.
Men selv efter al det tosseri forlader man teatret med tanken "Ja, hvad er det egentlig for noget det kongehus?". Undertegnede vil bestemt anbefale, at man tager et smut forbi Nørrebro Teater, og griner med og af Danmarks monarki.
Kronprinsen og Danmark
Nørrebro Teater
Se spilleplan
